Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
jødernes overbevisning om at være det udvalgte folk sin
eiendommeligste blomst.
Jødernes absolute og subjektive anlæg, som i monoteismen
udviklede sig til en bevidst verdensopfatning og historiens filosofi, stemte
dernæst ogsaa den antike jøde socialt og etisk. Palæstina er
da ogsaa det sted, hvor al høiere etik og den menneskelige medfølelse
har sin oprindelse. Den, som erkjender Jehova som verdens
enehersker, han erklærer ham ogsaa for verdens fader. Guds skabninger
forvandler sig til hans børn. Menneskets intethed ligeoverfor Gud
ophæver de indbyrdes modsætninger mellem stor og liden; deres
umaadelige afstand fra ham nivellerer dem. Paa den anden side er det
monoteistiske menneskes værdighed, der erkjender Gud herren og tjener
ham, forhøiet; menneskevold mod menneske er monoteismen imod.
Jødefolket er derfor „et kongerige af prester og et helligt folk".
Guds uhyre magt sønderbryder menneskenes magt, mens paa den
anden side fører den fælles religiøse bevidsthed til lighed og
broderlighed.
At det naturligvis var reale, i virkligheden givne aarsager, som
stemte . det lille semiterfolks sjæl saa høit og ædelt, saa det hævede
sig til det geniale profetfolk, behøver ikke nærmere at omtales. De
almindelige historisk-filosofiske grundprincip er er gyldige her som paa
ethvert andet historisk omraade. Ogsaa foran den jødiske monoteisme
er der gaaet en periode af polyteisme, ogsaa Jehova har maattet til—
kjæmpe sig eneherredømmet gjennem tunge kampe. Den poetiske,
men monotone og ensartede ørken, hvor luften tilhvisker mennesket
verdensenhedens hemmelighed, hvor Moses opdager den evig
brændende torn — dette ophøiede symbol for det absolute og evige —
har ladet den monoteistiske spire skyde frem i hebræerfolket. Denne
monoteistiske forestilling vokste efterhaanden i dette folks historiske
liv, indtil den blev til den herskende i folkebevidstheden og udfoldede
sig til den monoteistiske verdensopfatning med alle dens etiske og
national-religiøse postulater.
Men hvorledes det nu end forholder sig med den jødiske
folkekarakters og monoteismens tilblivelse og udvikling, — mellem den
jødiske verdens- og livsopfatning og den græske, mellem den jødiske
aand og de ariske folkeslags dannede der sig en modsætning uden
sidestykke i den menneskelige tænknings historie. Denne modsætning
var ogsaa bestemmende for det forhold, der udviklede sig mellem
jøderne og deres milieu.
Efter Jerusalems forstyrrelse kom den palæstinske jødedom i
ufrivillig berøring med den øvrige verden, og fra den tid skriver sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
