Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
I Olympen kjæmpede guderne mod hinanden og prøvede
indbyrdes sine kræfter med vekslende lykke; men Jehova herskede over alt
og alle, han er gudernes gud, kongernes konge, den evige,
uomskiftelige sandhed. Athen er smykket med de forskjelligste templer og
guddommelige statuer; men i Jerusalem er der opreist et eneste
tempel for den ene, den eneste Jehova. I monoteismen indeholdes
derfor den psykologiske spire til videnskabelig tænkemaade, til streng
opfatning af fænomenerne efter kausalitetens kategorier. Den græske
verden formaaede, trods det antike menneskes store livsglæde, skarpe
iagttagelse og logisk-æstetiske begavelse, dog ikke at hæve sig til
streng videnskabelighed; først i det monoteistiske Europa er man
blevet istand til at se den kausale sammenhæng og nødvendighed, som
forbinder fænomenerne.
Den jødiske aands andet specielle anlæg er den subjektivisme,
som gjenspeiler sig i monoteismen og er dens psykologiske
forudsætning. Erem af selvfordybelsen og den subjektive oplevelses store
intensitet vokser anelsen om overensstemmelsen mellem den
menneskelige verden og den ydre verden, og begge verdener opfattes nu som
udflydende fra den ene og absolute Gud. Den høie vurdering og
overvurdering af mennesket er derfor karakteristisk for monoteismen.
Mennesket, som ud fra sin uendelige selvfordybelse har erkjendt det
absolute og evige, som behersker verden i ham og om ham, hæver
sig til verdens midtpunkt. Den psykologiske subjektivisme fører til
den kosmiske subjektivisme, til antropocentrisme. M&nnesket er derfor
i monoteismen skabelsens krone, og i dets historie viser sig Guds høieste
legemliggjørelse. Men kun det monoteistiske menneske og det
monoteistiske folk, som har hævet sig til Guds erkjendelse, er historiens sande
bærer. Fordi det har erkjendt Gud, har Gud aabenbaret sig for det;
det er derfor det udvalgte folk, som gaar i spidsen for
menneskeheden. Israel er et prestefolk, et helligt folk, som tjener Gud og
ledes af Gud. I Israels historie udfolder sig Guds magt, som stadig
lever i samkvem med sit folk. Israels historie har en fornuftig, strengt
kausal sammenhæng; den bevæger sig mellem to
hovedkjendsgjernin-ger, Israels forfald i synden og Guds retfærdige straf. Israel gjorde
det i Guds øine onde, og Gud overgav det til sine fiender, indtil det
under det fremmede aag angrede sine handlinger og vendte tilbage til
Gud. Saaledes er begrebet „det udvalgte folk" paa det
inderligste knyttet til den monoteistiske jødedom — en historisk
overbevisning, som er af specielt jødisk oprindelse. Semiternes subjektive
anlæg, som hos jødefolket naaede sit høieste udtryk, udfoldede i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
