Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
ingen medbeiler; den brænder af iver og stræber efter
eneherredømmet. For kristendommen stod jødedommen som gjenstridighedens
legemliggjørelse, som en forbrydelse mod kristendommen og Kristus,
som en udvekst og et misfoster, hvis udryddelse vilde være en
ærerig triumf.
Men grundlaget for dette gjensidige fiendskab var, som ovenfor
antydet, den ulige magtfordeling, som overalt maa føre til politisk og
retslig uenighed. Den psykologiske og religiøse ulighed bidrog kun
til at skjærpe det gjensidige forhold og blev afgjørende for kampen
og dens udfald. Paa basis af den ulige magtfordeling og modsætningen
mellem jøderne og deres omgivelser vokste nu jødernes historiske
elendighed, som er uden sidestykke i menneskehedens annaler.
Jødernes retssfære blev indsnevret til et minimum. Jøderne i
middelalderen var kun taalt, og selv det kun, fordi skafotter og massemord
viste sig magtesløse mod dette „haardnakkede folk", som jøderne
kalder sig selv. Henvist til bestemte steder, sammenpakkede i ghetto’erne,
iført latterlige klæder, bar jøderne kainsmerket paa sig og optraadte
som en ulykkelig virkeliggjørelse af sin gamle benævnelse, odium
generis humani. I erhvervslivet blev de ligeledes udstødt af
samfundet, og det var kun de allerindividuelleste beskjæftigelsen, som blev
dem frigivet, saaledes som den daarligere handel og den daarligere
pengegescbæft. Den sociale banlysning- har degraderet dem til
socialt snylteri. Jøden var banlyst, beskjæmmet, vanæret, retløs og
fuglefri. Og i hans svaghed laa aarsagen til hans elendighed.
Men den menneskelige natur stræber altid efter harmoni og
helhed og taaler ingen modsigelser. Hvor stridende mod al sédelighed
en handling end er, saa har den dog altid en tendens til, paa kunstig
vis, ved skinbeviser og falske slutninger, ved fordreielse af
kjendsgjerninger, at bringe sig i overensstemmelse med samvittigheden. Og
dette er ganske specielt tilfældet i samfundslivet og folkelivet, hvor
skyldbevidstheden og den sedelige følsomhed overføres fra den
enkelte til de mange. For at give jødernes banlysning, som er
fremgaaet af deres svaghed, et sedeligt grundlag, lavede middelalderens
kristenhed sig et helt arsenal af falske beskyldninger, som for en stor
del sugede sin næring fra de dalevende menneskers
bornerede-følelsesliv, Såci de iljke nødvendigvis maatte passere bevidstheden. Fra
den kjendsgjerning, at jøderne blev forfulgte, sluttede man, at
forfølgelsen var berettiget, fra deres svaghed sluttede man deres
laster.
I middelalderens jødeforfølgelser fik det naive menneskes trang
»
til at personificere forholdene et udtryk. Det gode og endnu mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
