Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
aagerkarle følte sig tillige som et folk af martyrer. Den verden, som
han forbandede, den forklarede han ogsaa ved sin martyrkrone, den
menneskehed, som han fornegtede, for den bad han ogsaa til sin Gud,
naar han følte sig som den uskyldig lidende. Der levede to
stemninger i den middelalderlige jøde, en hverdagsstemning og en
sabbats-stemning; satte den ene stemning ham i opposition mod verden, saa
hævede den anden ham over verden.
Den samme jøde, som ved paaskefesten udsendte sin forbandelse
mod verden, udgjød sig ved nytaarsfesten i hellige bønner for
verden. „Opgiv din frygt over alle dine skabninger, og din angst
foralt, hvad du har skabt, og gid alt skeet maatte frygts dig og alle
dine skabninger knæle for dig og blive til et enigt forbund for at
gjøre din vilje med fuldt hjerte," heder det i nytaarsbønnerne. „Og
gid det onde vilde lukke sin mund, og al synd fordufte som røg, saa
du kan fjerne det ondes rige fra jorden," heder det et andet sted.
Blev ved paaskefesten himmelens hevn mod verden anraabt, saa blev
nu paa nytaars- og forsoningsdagen Israels martyrkrause bundne.
Ogsaa denne ophøiede stemning havde fundet reale livsformer.
Jøderne var ikke blot et folk at sjakrere og kjøbmænd, men ogsaa et
folk af tænkere og lærde. De drev ikke alene den" pengebegjærlige
bankforretning, men ogsaa den uegennyttige lægekunst for at befri
verden for legemlige onder. De forstod ikke bare at tælle penge,,
men de kjendte ogsaa regningens kunst og talte stjernerne paa
himmelen. Matematik og astronomi var de to brødløse videnskaber, som
havde hjemme hos jøderne. Ogsaa poesi og filosofi pleiede jøderne
paa den uegennyttigste maade; Jehuda, Halevy, Ibro, Gabirol,
Maimo-nides og Spinoza er de store vidner om disse deres høiere
menneskelige anlæg. Schylok alene udtømmer ikke den middelalderlige jøde,
han hævede sig ogsaa til Natlian den vises høibaarne skikkelse. Dette
jødens dobbelte forhold til verden gav ham den sjeldne kraft til at
holde sig oppe gjennem alle tiders trængsler og til at hævde sig paa
historiens skueplads.
Under nødens tryk er der endvidere i ghetto’en skabt en speciel
atmosfære, som hjalp jødefolket over al elendigheden. Den overdrevne
nationalfølelse, som jøderne tog med sig fra Palæstina, sugede sin
videre næring af nøden, jøderne betragtede sig som verdens salt, som
sandhedens forkjæmpere, som de hellige martyrer, hvem fremtiden vil
tilhøre; den nød og elendighed, hvori jødefolket for øieblikket lever,
er kun forbigaaende tilfældigheder ved dets tilværelse.
Paa grundlag af had og forfølgelse, ydmygelse og foragt er
haabet om forløsning vokset op, haabet om Israels nær forestaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
