Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
befrielse og den nationale gjenfødelse. I Messias, det underbare
guds-barn, som altid lever i Israel og kun venter paa det øieblik, da
maalet er fuldt, fandt dette sælsomme haab sin konkrete
personifikation. Og dette haab var ikke en uklar, sporadisk stemning, men en
virkelig levende faktor, som dybt beherskede aanden og var
bestemmende for livet i ghetto’en. „Og hver dag venter jeg ham, og om
han end nøler, saa vil han dog komme — — — ," saaledes udgjød
det jødiske hjerte sig i daglig bøn. Det messianske haab har
forklaret og idealiseret livet i ghetto’en; nøden tabte under dets straaler
sin vegt, nutidens jammer sin uendelighed. Jerusalem var i ghetto’en
ikhe ødelagt, det levede videre i hjerterne og den drømmende længsel
efter Zion hjalp dem over virkelighedens trængsler.
Saaledes virkede en række af sjælelige eiendommeligheder,
historiske modsætninger og dybt liggende nationale evner med, til trods
tidernes trængsler og historisk vanskjæbne, at opretholde Israels folk og
gjøre det til verdenshistoriens store levende vidne. Og bedømmer
man dette liv efter dets indhold, ser paa clet under ét, saa viser det
sig som et liv fuldt af indre modsigelser og modsætninger, som dog
allesammen mødes i ét punkt: stammens opretholdelse. I det ydre
trællende og dog bestandig gribende efter magt og gods, tolerance
mod de fremmede og dog med et helt ocean af foragt og ringeagt
mod dette samme fremmede i sit bryst, tro og underdanig mod
staten og dog altid undergravende statens og samfundets grundpiller;
udad had, frygt, taalmodighed, indad kjærlighed, mod og haab;
praktisk omtanke og overlæg om hverdagen, længselsfulde drømme paa
sabbatten; som folk underkuet, retløst, ydmyget og i sit indre det
udvalgte folk, som skal erobre verden og gaa i spidsen for folkene.
Alle disse modsatte egenskaber var resultatet af tusindaarige historiske
lidelser og kampe, der ved den naturlige selektion har frembragt denne
merkværdige menneskeart. Trældommen, modløsheden, frygten,
grusomheden og det indre had gjorde jøden modstandsløs og undertrykte
det selvstændige livs tendenser, men de kontrasterende høiere
egenskaber i jødesjælen, som aabenbarede sig i ghetto’en, gav dette
saa elendige liv et høiere indhold, beaandecle det og reddede det for
døden. Saaledes magtede Israel at redde sig ud af den
middelalderlige historises stoirm; hvad var nu dets videre skjæbne?
Ydre begivenheder, der forholder sig til Israels historie som
tilfældigheder, ledede i den nyere tid jødernes liv ind i en anden strøm.
Da nemlig bourgeoisiet gjorde sin klasseinteresse gjældende ligeoverfor
statens øvrige stænder, adel og geistlighed, hævede det sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
