Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
klasseinteresse til objektiv almengyldighed og proklamerede den
formale frihed, saavelsom de evige, ubrødelige menneskerettigheder.
Men frihedens og menneskerettighedernes proklamation befriede
jøderne pludselig og næsten uden deres egen medvirkning fra den
middelalderlige trældoms lænker, og bragte dem den borgerlige
ligeberettigelse. Hverken stod der bag jøderne en real magt, eller
organiserede de sig overhovedet til en saadan for at opnaa og hævde
ligeberettigelsen, men den faldt . i deres skjød som noget udvortes,
som følge af et almindeligt princip, som havde seiret. Saaledes blev
ghetto’ens porte sprængte og jøden traadte frem i verden som en fri
og ligeberettiget faktor i det borgerlige liv. Den tusenaarige jødenød
var dermed fjernet, og det gabende saar, som Jerusalems fald havde
efterladt i Israel, begyndte nu efter bastillens fald mere og mere at
lukke sig.
Og nu skede der med jøderne noget merkværdigt og uhyrligt,
som vistnok havde sin analogi i den borgerlige friheds almindelige,
ulyksalige følger, men som hos jøderne paa grund af deres
eksceptio-nelle egenskaber og deres særegne stilling frembragte endnu grovere
udvekster. Det borgerlige samfund kom til verden, merket med sine
indre modsigelsestegn, og har, trods sin historiske fremskridtskjerne, vist
sig mindre levedygtig end noget andet samfund. Friheden satte
bourgeoisiet i sit skjold, og i intet samfund har der grasseret en saa stor
indbyrdes afhængighed menneske og menneske imellem; dette samfund,
som kaldte sig lighedens, er mere end noget andet skilt ved
besiddelsens faktiske forskjelle, mens broderligheden er blevet til ironi,
og man ingen tid har været saa indifferent og grusom og ensom som
nu. .Menneskehedens og humanitetens fane har bourgeoisiet udfoldet
i kampen, og aldrig tidligere er individet i den grad blevet sit eget
formaal. I sin individualistiske klassekarakter kom bourgeoisiets
indre modsigelse til udtryk — en modsigelse, hvorpaa det vil gaa
tilgrunde, før det har formaaet at hæve sig til hele sin høide. Der
formale frihed og retslighed, hvorpaa det borgerlige samfund er
opbygget, er det i bourgeoisiet indeholdende revolutionære moment,,
som det nu selv fornegter og ophæver.
Er nu det borgerlige selskab kommet til verden med den indre
modsigelses merke, saa er den derved skabte, ligeberettigede jødedom
ligesom bleven stillet paa hodet. Bourgeoisiets livstendens, som
udelukkende peger paa opnaaelse af materielle goder, og som tilspidses
ved den alt beherskende konkurrence, har hos jøderne frembragt en
„ Umiverthung aller Wertlie". Diasporas traditioner, forhaabninger og
tendenser kom i modsigelse med de nye livsforholde og maatte nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
