Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Jødernes ophold i Palæstina og deres nationale liv der er ifølge
„historikeren" Jost egentlig en forvildelse i den jødiske historie, der først
er blevet gjort god igjen ved jødernes adsplittelse, hvor jøderne har
hævet sig til Jehova-enhedens store forkyndelse. Ifølge Gr eig er var
det forsynets vise plan, at Jerusalem blev forstyrret og jøderne gik i
landflygtighed. Jøderne har den historiske mission at forkynde for
verden den sandhed, som blev dem aabenbaret paa Sinai; ligeoverfor
hedenskabet har de fuldbyrdet dette ved kristendommen, men heller
ikke kristendommen er ren monoteisme, først i kristendommens
endelige renselse ved jødedommens rigorøse og strenge monoteisme vil
jødernes historiske mission være opfyldt. De messianske forhaabninger,
-der som en rød traad slynger sig gjennem alle de israelitiske skrifter,
er ogsaa blevne fortolkede og udlagte i denne retning. Saaledes liE.r
den moderne synagoge under indflydelse af jødebourgeoisiets
forandrede levemaade udpønsket en historiens filosofi, som strider mod
enhver historisk virkelighed, som strutter af logiske modsigelser og er
krydret med barnagtigheder og guttestregei, for at faa istand en ideel
underbygning under en assimilationsproces, som dog faktisk intet har
med idealet at gjøre. De tænker vel knapt paa, hvilken
gudsbespottelse der ligger i den legende, at jødernes mission skulde ligge i
udbredelsen af monoteismen, mens deres virkelige mission
daglig-viste sig at bestaa i at fylde lommerne med deres nye landsmænds
penge.
Det saa ud, som om det gamle jødespørgsmaal for evig var
begravet i den borgerlige friheds og den jødiske assimilations
atmosfære; men jødernes herlighed varede kun nøiagtig saa længe som
liberalismens ærlighed. I samme forhold, som bourgeoisiet blev
liberalismens principer mere og mere utro og etablerede sig som
eneherskerklasse, forsvandt nemlig ogsaa det ideelle princip, som skulde
opretholde jødernes emancipation. Ivampen om penge og magt, den
individuelle saavelsom klassekampen — det er det moderne borgerlige
samfunds grundkarakter, efterat det har kastet sine høiere principer
fra kampens tid overbord som overflødig ballast; men jødernes
ligeberettigelse og adgang til alle grene af borgerlig virksomhed staar
ikke i samklang med de borgerlige livsbestræbelsers egoistiske
grundtone, og saa begyndte da jødeemancipationen at forsvinde i
liberalismens øvrige røg. At jødeemancipationen i begyndelsen af bourgeoisiet
mere betragtedes som en principiel konsekvens end som en virkelig
nødvendighed, fremgaar jo ogsaa af den kjendsgjerning, at
ligeberettigelsen overalt, hvor dens gjennemførelse var afhængig af staten eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
