Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
samfundet, aldrig blev realiseret. Alle det moderne samfunds
karaktertræk er saadanne, at jødeemancipationen har udviklet sig til en
direkte modsætning af dem. Konkurrencefriheden forvandler sig i det
borgerlige samfund til helium, omnium contra omnes, til en
uopholdelig individuel klassekamp. Principet om den sterkeres ret er blevet
til det moderne samfunds grundpille. Og hvad er da naturligere end
at jøderne, som trods al assimilation dog danner en gruppe, begynder
at blive merket og banlyses, fordi denne gruppe er den svagere.
Der er nu en hel del bevidste og ubevidste motiver, som
bevæger klassekampens samfund til felttog inod jøderne. Den naturlige
selektion har gjennem aarhundreders lidelser modificeret den allerede
af naturen høit begavede jødiske race saaledes, den blev meget bedre
rustet i kampen for tilværelsen end den øvrige befolkning. Jødernes
taktiske solidaritet, ialfald i forretninger, der har holdt sig som et
gammelt rudiment fra ghettotiden, har endmere øget jødernes magt.
I de lande, hvor jøderne er emanciperet, har de derfor forstaaet at
svinge sig meget høiere op paa den sociale rangstige end den
øvrige befolkning. Denne jødernes sociale og økonomiske
overlegenhed har naturligvis bevidst egget det øvrige samfund, som saa
sig snydt for byttet, til fælles kamp mod jødegruppen, og paa den
anden side har jødernes kryberi, deres angst for at optræde som
jøder, deres assimilationslyst, deres falske patriotisme, som de altid fører
i munden, hele deres hykleriske maskeringsliv været mere ubevidste
motiver, som væbnede samfundet mod dem.
Og saa brændte da jødehadet løst paa alle linjer i alle de lande,
hvor jøderne er saa talrige, at de kan betegnes som særegen gruppe.
Had, foragt og spot er atter blevet deres del, ligesom i middelalderen.
Selskabelig er de allerede lyste i ban, og politisk blir kravet paa
ophævelsen af ligeberettigelse stadig mere høirøstet. Formaalet for
folkebevægelsen mod jøderne er deres fuldstændige fordrivelse fra
landet. I Tj^skland, Østerrige og Rumænien blir trods den politiske
ligeberettigelse jødernes stilling mere og mere beklagelig. I Rusland,
hvor jøderne lever under middelalderens gamle indskrænkninger, er
jødehadet alligevel ikke mindre levende; ti hvor faa end jødernes
rettigheder er, saa er der dog nok af omraader, hvor jøder og
ikke-jøder konkurrerer, og hvor den sociale kamp retter sig mod dem.
Hvad er nu det principielle grunlag for det moderne jødehad? I
middelalderen var det forskjellen i religionen, kløften mellem jødedom
og kristendom. Det principielle grundlag for det moderne jødehad er
racehad. Raceforskjellens imponderabilia er det, som nu skal holde
for, efterat den religiøse modsætning gjælder for et overvundet stand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
