Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
maalets endelige forsvinden. Den sociale revolution viser sig da at
være jødespørgsmaalets virkelige løsning. Dette har de bedste blandt
jøderne erkjendt, og det var et motiv mere for dem til at slutte sig
til det socialistiske proletariats retfærdige sag. Ligesom proletariatet
er den eneste samfundsklasse, som ifølge sin natur udelukker
antisemitisme, saa vil jøderne med tiden blive de revolutionæi’e socialisters
naturlige bundsforvandte og er det allerede nu gjennem sine bedste
repræsentanter. Haand i haand med socialisterne gaar derfor en stor
del af den jødiske intelligens i Vest-Europa, hele den jødiske
intelligens i Rusland, saavelsom det jødiske proletariat overalt, hvor det
har løsrevet sig fra religiøse traditioner og hævet sig til
klassebevidsthed. De jødiske socialisters procentantal staar aldeles ikke i forhold
til det jødiske proletariat, jødernes revolutionære instinkter maa ogsaa
afledes af deres nationalhistoriske stilling.
Ved siden af jødernes revolutionære stemning som er i sin
vorden og vil gjøre jøderne til en revolutionær nation, ligesom de
tidligere var liberalismens bærer, har der ogsaa dannet sig en anden
protestform blandt dem, som er betinget af jødeelendighedens
særegne karakter. Ti omend jødernes trængsler er en følge af de
undertryktes almindelige nød, adskiller den sig dog i mangt fra den.
Den er paa én gang en materiel og sedelig nød; den er med andre
ord ikke alene nød, men ogsaa skam og skjændsel, foragt og
krænkelse, som rammer jøden i hans inderste hjerte. Endvidere har
proletariatets nød allerede sit foreløbige botemiddel i klassekampen,
mens der for den specielle jødenød absolut ingen hjælp kan opstaa
inden klassesamfundet. Saaledes staar da jøderne ligeoverfor det
eks-ceptionelle forhold, at mens de andre undertrykte stadig kan
forbedre sin stilling gjennem klassekampen, saa besidder jøderne intet
momentant forsvarsmiddel ligeoverfor fienden, ja den stigende
klassekamp bidrager kun til at øge deres nød gjennem antisemitismens
vækst.
Jødernes nød vækker derfor ikke blot deres revolutionære
instinkter, men leder hele deres liv ind paa andre veie. For den sedelige
nød søger de al sin tilflugt i den sociale isolation, fra den materielle
søger de at redde sig ved emigration. Den isolationsproces, som
vestens jøder gjennemgaar, og den masseemigration, som foregaar i
østen, er ifølge sit væsen ensartede reaktionsformer mod det tryk, de
lider under. Den undertrykte jøde kan ikke for øieblikket hævde sin
position i samfundet, men maa træde tilbage, maa isolere sig eller
udvandre, tildels begge dele. „Ind i ghetto’en!" skriges der nu mod
jøderne med tusen munde, et skrig, som kun overbydes af det endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
