Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
mere høirøstede: „Ud af landet!" Israels folk kar atter grebet til
vandrestaven, og ghetto’ens mure reises paany. En jammerfuld proces
fuldbyrdes for tiden i dette haardt prøvede folk — sandelig et af de
mest tragiske billeder i menneskehedens historiske liv.
At en slig ualmindelig dyb gjæringsproces, som ytrer sig i nye
livsformer, ikke kan gaa planløst for sig, men gribes og ledes i baner
af den fornuftige jøde for at realisere en ogsaa i sedelig henseende
høiere livsform, er ligesaa naturligt; som værdigt for et folk. At bane
en fælles vei for jødernes nødtvungne emigration, at give de
fintfølende fornemme jøder, som føler sig dybt saaret og rammet, en høiere
protestform ihænde, at hjælpe de romantisk og pietistisk stemte, som
sørger over nationens forfald og begræder Jerusalem, at støtte de
forhaabningsfulde, som tror paa jødernes forløsning, og give alle disse,
som saa dybt føler Diasporas jammer, et fornuftigt formaal i sin kamp
og at hæve deres forsvar til udgangspunkt for national gjenoplvielse
og enighed, — dette er tendensen i en bevægelse, som nu har grebet
en stor del af jøderne i alle lande og af alle aandsretninger.
Ligesom C ab et i Ikaria vilde skabe en social republik for alle
ulykkelige, ligesom Hertzka i Friland vilde forsøge eksperimentet med et
anarkistisk samfund uden ståt, saaledes vil denne bevægelse nu grunde
et særegent samfund for de undertrykte jøder. Kun med den forskjel,
at dette jødiske samfund ogsaa skal blive et nyt og bedre hjem for
jøderne; thi hjemløs og fremmed vandrer nu som bestandig jøden fra
folk til folk, sig selv til byrde og verden til spot. Og dernæst
ogsaa med den forskjel, at bevægelsen er vokset ud af nøden og bæres,
af reale kræfter, mens de ovenomtalte mislykkede utopier dog kun
var enkelte udvalgte mænds verk. Til Cabets navn er knyttet det
søgte land Ikaria, ligesom til Hertzka det ubekjendte Freilcind; men
jødestaten er et produkt af jødernes stilling og jødernes samlede aand
og er knyttet til jødernes gamle fædreland, til Zion. Zionismus
kalder sig denne bevægelse, som skal gjengive jøderne en ståt; om det
blir Palæstina er ligesaa uvæsentlig for zionismen, som Amerika er for
Ikan’a eller Afrika for Freiland; ved navnet er kun antydet, at denne
trang til et eget land har sine rødder i den nationale nød og den
nationale følelse.
Endnu et karakteristisk kjendetegn adskiller den utopiske
jødestat fra de omtalte socialistiske utopier. Ved de sidste var det
utopistiske ideal det bevægende motiv, som skulde samle menneskene og
opdage landet, men den utopistiske jødestat knytter sig til et allerede
givet land og folk, uden at lægge den socialistiske idé til grund for
det nyoprettendes samfund. Det er dog ingen tvil underkastet, at jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
