Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Det er altsammen kun løgn og hykleri: jo mere de glæder sig
over omvæltningsbevægelsens vækst, desto mere anstiller de sig som
statens bundsforvandte.
Men zionismen er, som sagt, det jødiske assimilations-bourgeoisi
en hemmelig gru. Ti zionismen river assimilationsjøderne masken af
ansigtet og afslører dem som det, de er, elendige schakerjøder,
æreløse krybere og trælle, hvis livstendens sigter paa pengepugeri,
troløse forrædere mod sit eget og det fremmede folk. Idet zionismen
kalder jøderne til ære og værdighed, blotter den deres vanære og
uværdighed. Den vækker jøderne til oprør og protest og lader dem
desto dybere føie værdiløsheden ved deres gemene tilværelse.
Der er derfor opstaaet et alvorligt sammenstød mellem zionismen
og den jødiske teologi, dette jødebørsens værdige underlag. Ti
aldrig i historien har en kirke i den grad afpasset sig efter de
herskende klassers fordringer som nutidens jødiske synagoge. Den
jødiske teologi har stillet sig fuldstændig til disposition for de
vesteuropæiske jøders forandrede livsvilkaar, for den berømmelige jødegeschäft
som er spiret frem paa liberalismens jordbund. Synagogen er blevet
den jødiske børs’« frille. Den jødiske teologi ser derfor i zionismen
det ferment, som begynder at opløse den og føre den sin
undergang imøde. Intetsteds støder derfor zionismen paa en saadan
modstand som i synagogerne, hvor børsjøderne anraaber Jehova om
bandelens trivsel og fremgang.
Men en misforstaaelse var det utvilsomt, naar i begyndelsen af
den zionistiske bevægelse de socialistiske jøder stillede sig i opposition
til den, og naar det i de bedre elementer af den jødiske nation hed:
„Enten socialisme eller zionisme". Denne misforstaaelse finder sin
forklaring i jødefolkets tragiske skjæbne baade udad og indad. De
jødiske socialister, som i Vest-Europa umiddelbart var fremgaaet af
assimilations-bourgeoisiet, overtog desværre ogsaa assimilationen som
sin arv. Ogsaa hos dem udartede socialismen i første række til en
„afjødning". Skjønt de blev drevet til revolution paa grund af sin
jødedom, begik de dog den store logiske og etiske feil, at de ikke
formaaede at bevare renheden og klarheden i sin protest. Istedetfor
at, betone som hovedmotiv for sit oprør mod klassesamfundet den
omstændighed, at de hørte til jordens mest undertrykte folk, og
iover-ensstemmelse hermed først at opstille sin protest som specielt jødisk
og senere at generalisere den til en almenere og høiere, stillede de
sagen paa hovedet. De afklædte protesten enhver jødisk karakter, ja
de forfuskede og undertrykkede bevidstheden om at høre til den
jødiske nation, da de jo befandt sig under assimilationens ban.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
