Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
ofre, som alle landes agre skjuler som blodige vidnesbyrd om Israels-,
revolutionære trods i kampen mod de mægtiges verden, alt dette
maatte forekomme ham som en ulj’kkelig farce, et tabt spil.
Jødernes assimilation og deres opløsning paa grund af deres livs
indholdsløshed, saaledes som en del af de jødiske socialister
prædikede det indtil for faa aar siden, er derfor logisk og etisk falsk. Denne
opfatning er da ogsaa mere og mere- forsvindende i de jødiske
socialisters leir. Men eftersom socialisterne anerkjender jøderne som nation
og indrømmer deres eksistensberettigelse, vil de ogsaa forsone sig med
zionismen, der som jødernes protest er et særegent udslag af den
revolutionære aand, og som stræben efter en socialistisk jødestat er et
specialtilfælde af den almindelige socialisme. Ligesom socialismen
principmæssig maatte forsone sig med „Friland", ligesom Debbs
retning nu slaar rødder blandt Nord Amerikas socialister, ligesom de
polske socialister nu har hævet den nationale fane for Polens
gjen-oplivelse, saaledes er heller ikke den tid fjern, da de jødiske
socialister vil anerkjende zionismen som nær beslægtet med socialismens
væsen.
Zionismen er den specielle, socialismen den almene løsning af
jødespørgsmaalet. Zionismen er den tilfældige, socialismen den
nødvendige form for jødebefrielsen; zionismen kan lykkes eller kan ikke
lykkes, socialismen maa krones med held. Socialismen paatrænger sig
derfor zionisterne som en høiere pligt, ligesom omvendt zionismen
socialisterne. Men i jødernes socialisme maa indeholdes den bevidsthed, at
de betræder revolutionens vei som jøder. Klasseherredømmets
afskaffelse er antisemitismens ophævelse, kulturfolkenes internationale
sammensmeltning til en menneskehed, hvor ogsaa jøderne opløses, er den
skjønneste afslutning paa jødernes tragiske historie. Men indtil da.
maa jøderne holde fast og trofast ud i kampen for sin jødedom o: for
sin menneskedom.
Saa ringe end jødernes sag kan synes, saa stor er den dog. I
sit jødeansigt skal jøden tilkjæmpe sig sin ret til at være menneske,,
de sterkeres verden til trods. Dette er jøden sin personlige
værdighed, sin menneskeret og sin frihed skyldig. Den hellige kamp, som
historien og hans tragiske skjæbne paalægger ham, skal han kjæmpe
ud og føre til ende. Ti uværdigt er det folk, som ikke sætter alt
ind paa sin ære.
N. Zyrkin,
Zürich.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
