Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Zyrkin: Jødespørgsmaalet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
har foresvævet alle tiders større aander, er vistnok det ideal, historien
stræber imod; og jo friere nationerne bliver, jo større selvbestemmelse
de opnaar, desto mere nærmer de sig denne idealtilstand, desto mere
virkeliggjør de menneskehedens idé. Men det er en luldstændig
niis-kjendelse at kosmopolitismens idé, dersom man vilde søge at realisere
den i strid med retfærdigheden og den høiere frihed, saaledes som
denne legemliggjøres i de undertrykte nationers kamp for sin
nationale eksistens. Hvor kosmopolitismen skal seire paa frihedens
bekostning eller ved en nations forfald og fornedrelse, er den forbrydelse og
forræderi. En saadan forbrydersk kosmopolitisme var Roms
kosmopolitisme, mongolernes, Napoleons, den polske delings, den jødiske
assimilations kosmopolitisme. Den jødiske assimilation er derfor
principielt saavelsom faktisk den sande kosmopolitismes modsætning, den er
de mægtigere nationers tiiumf, muliggjort ved ens egen nations
fornedrelse.
Men at, jødernes nationale eksistens ingen hensigt har er lige saa
lidt en retfærdiggjørelse for assimilationen. Ganske vist kræver jøderne
ikke mere noget høiere nationalt, og dette er deres livsmodsigelses
tragedie; men at de derfor opløser sig efter beslutning, vilde være
den jammerligste begivenhed i deres iforveien tragiske skjæbne. Især
naar opløsningen ikke sker af bevidstheden om denne tragik, men af
inkonsekvense, bekvemmelighedshensyn og indifferentisme. Men
om-end jødernes nationale liv ogsaa virkelig ingen høiere mening har,
saa-har dog jødernes bestaaen, som de har hævdet i de seigeste kampe
mod udenverdenen i aartusender, alligevel en anden og høiere
betydning. Ti jøderne repræsenterer ved sin bestaaen samvittighedens
frihed og et stykke høiere menneskeret. Er kampen mod jøderne
uretfærdig og fremgaaet af den stærkeres magt, saa er jødernes bestaaen
en protest mod voldsherredømme, en kamp for retten. I jøden er
legemliggjort et stort stykke menneskeret, som vilde blive krænket ved
jødernes undergang. Jødernes undergang er derfor at sidestille med
menneskelighedens undergang. Denne høiere betydning har jøderne,
eksistens. Men for jøderne selv vilde den nationale død være den
grusomste tragedie i deres tragiske skjæbne, og den jødiske epoke, som
vilde fuldbyrde denne død, vilde være den elendigste og jammerligste
i den menneskelige historie: paa den ene side forræderi mod
menneskeligheden og sig selv, paa den anden side fortvilelse, vantro,
modløshed og livsens tomhed. Man tænke paa det tragiske ved
den sidste jøde, som maatte gjennemgaa den sidste nationale
dødskrampe midt imellem menneskehedens nationale brogethed. Det hav
af blod, hans folk har udgydt for at holde sig oppe, de millioner af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
