Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pierre la Chesnaye: Grev Villiers de l’Isle Adam - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302*
fortælle de begivenheder, som gaar foran dramaet. Men selv naar han
morede sig med at opfinde et floket imbroglio, saa volder det
alligevel ikke læseren vanskelighed: et af Villiers’ talenter er netop at
eksponere alt meget klart og lidt efter lidt; efterhaanden paafører han
læseren det, han vil have ind i ham, uden stød og nden at anstrenge
ham; det virker altid, som om det ikke var komponeret, og i
virkeligheden følger han heller ikke i sin plan den logiske udvikling, men
alt er kombineret, saaledes at man forstaar hans tanke, saaledes som
han vil, at den skal forstaaes.
Villiers bedste arbeider er hans fortællinger. Der er tre bind,
hvoraf det ene er det eneste af hans verker, som i hans levende liv
•er bleven offentliggjort hos en stor forlægger: alle de andre er
udkomne hos tilfældige udgivere, som undertiden gjorde fallit eller solgte
sine varer som makulatur efter nogle maaneders forløb, — og man
fortæller, at det bind fortællinger, som udkom hos en stor forlægger
i Paris, indbragte ham 300 fros. éngang for alle.
Disse fortællinger er indbyrdes yderst forskjellige; flere af dem
’er at betragte som digte i prosa, meget romantiske baade ved sin
fantasirige beskrivelse og ved valget af milieu; saaledes f. eks.
„Mængdens utaalmodighed", hvor vi oplever Lacedæmonernes angst,
mens de venter paa nyheder fra de 300, som de har udsendt med
Leonidas for at redde fædrelandet; angsten bliver lidt efter lidt til
vrede, derefter taus uhyggelig forvisning om nederlaget, dernæst
had til de uslinger, som har ladet sig beseire, og da endelig
Leo-nidas’s udsending viser sig ved murens fod, styrter mængden, som
bliver rasende ved at se, at han ikke engang har sit skjold længer, sig
over ham og stener ham for at hevne sig.
Villiers’ romantik er dog mere koncentreret i formen, mindre
overlæsset med detaljer og opregninger end den tidligere romantik,
og dernæst er ikke beskrivelsen fortællingens eneste raison d’étre.
Dette, som allerede fremgaar af den ovenciterede fortælling, er endnu
mere fremtrædende i Le supplice par espérance, som indfører os i
inkvisitionens fængsler; det er klart, at fængslet ikke giver anledning
til glimrende beskrivelser, og stedet og tiden er udelukkende valgt
paa grund af de uhyggelige forestillinger, ordene inkvisition og
fængsel vækker i os, og for derved at øge den rædselsvirkning, forfatteren
vil frembringe ved skildringen af en rent aandelig lidelse.
Et af de mest fremtrædende træk ved den tidligste romantik var
dens levende interesse for fortiden; digteren blev historiker, og
historikeren digter; Victor Hugo overlæssede sine dramaer og digte med
en altfor detaljeret og ikke altid paalidelig historisk lærdom, og’ Mi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
