Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pierre la Chesnaye: Grev Villiers de l’Isle Adam - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310*
filosoferne, dem han iøvrigt ganske vist kjendte meget lidet af, gjorde
han dog en undtagelse: Hegel, af hvem han med lidenskab
navde studeret flere verker. Han drev det endog til paa en maade at
praktisere sin idealisme, forsaavidt som han aldrig, selv i sin relative
velstand, havde sans for at gjøre det hyggeligt og komfortabelt
omkring sig; hans værelse var altid møbleret paa den tarveligste maade,
uden at noget bar præg af beboerens personlighed — det skulde da
være den stadige uorden. Specielt, mens han skrev „L’Eve future
levede han i ren fattigdom, i et værelse uden bord og uden seng;
han skrev liggende i sine madrasser, som var anbragt paa gulvet.
Skjønt dette naturligvis ikke kan betragtes som anvendelse af
nogetsomhelst filosofisk system, tør man dog antage, at denne ligegyldighed
for de ydre ting tildels havde udviklet sig i ham under indflydelse
af den idé, at den ydre verden kun har betydning efter den maade,
hvorpaa man anskuer den; man behøver altsaa kun at lade blive at se
den, og den eksisterer ikke, og fantasien har da fuld frihed til at
skabe sig en verden, som paa paa engang er fantastisk og
virkelig.
Villiers levede faktisk i en imagineret verden. Han kunde ikke
fortælle nogetsomhelst, der var hændt ham, uden at omskabe det og
gjøre det til roman. Og det var ikke paa grund af upaalideligked
eller forfængelighed eller nogen anden følelse; hau var altid oprigtig
og fortalte tingene, saaledes som han erindrede dem. Paa samme
maade, naar han havde en eller anden plan, hvad der ofte hændte
— selskab til hjælp for fattige kunstnere eller lignende — saa saa
han alle ting med forbausende nøiagtighed og kunde fortælle alle sine
handlinger, før han havde foretaget dem.
De fleste af Villiers’ arbeider har en filosofisk tendens; men han
stiller kim spørgsmaalene ; i lange udviklinger at følge et system er
hverken hans smag eller hans evne. Det er sandsynligt, at han slet ikke
havde været istand til at gjøre rede for Hegels tanker; af sin læsning
havde han kun beholdt impulser og enkelte formler. Det var kun
anvendelsen paa den menneskelige psykologis fænomener, som
interesserede ham, og for ham var den menneskelige psykologi aktuel og
uforanderlig;~ udviklingslæren, som han ogsaa kunde have lært hos
Hegel, var ham ganske fremmed. Villiers’ idealisme reducerer sig
derfor summa summarum til at se modsætningen mellem mennesket og
naturen, og i mennesket modsætningen mellem det, som er fantasi og
tanke eller med andre ord mellem det, som er guddommeligt og evigt
i ham, og det, som er af naturen. Man ser altsaa, at Villiers ikke,
saaledes som det har været sagt, var hegelianer; hans beundring for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
