Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pierre la Chesnaye: Grev Villiers de l’Isle Adam - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311*
Hegel var ikke underkastelse, han var kun inspireret af ham,
forsaavidt som han betragtede idéerne som tingenes ophav, som næsten
levende, og i en vis forstand som det eneste reelle; men dette er jo
kun den psykologiske side af Hegels filosofi, og det er klart, at
Villiers’ katolicisme ikke tillod ham at anerkjende andet hos Hegel.j
Det verk, hvor Villiers mest søger efter former for sine idéer, sin
religiøse metafysik, er Triboulet Bonhomet. Skjønt ubetinget et af
hans ufuldkomneste verker er denne bog dog i visse henseender noget af
det interessanteste, han har skrevet, og er af den største betydning
for dem, som ønsker at forstaa ham helt. Det er en samling af
foi*-tællinger, nogle ganske korte, andre vidtløftige og udarbeidede. Og
denne samling skulde følges af andre samlinger, hvoraf dele er skrevne,
nogle offentliggjorte i smaa tidsskrifter, mens andre kanske findes i
manuskript. Men alle disse samlinger skulde have et bindeled, en
hovedperson, som optraadte under forskjellige aspekter.
Hovedpersonens navn et Triboulet Bonhomet.
Triboulet. er en lærd, æresmedlem af flere akademier og professor
i fysiologi. Saadanne videnskabsmændstyper forekommer flere gange
i Villiers’ verker. Triboulet er ikke som dr. Crooker, der loyalt
søger efter nye sandheder, selv om de skulde omstyrte hele den
bestaaende videnskab. Endnu mindre ligner han Edison, hvis tanke
næsten mod hans vilje hæver sig til mystiske sfærer. Nei Triboulet
Bonhomet er den sande, positivistiske videnskabsmand, for hvem intet
andet eksisterer end clen haandgribelige virkelighed og dens sikre,
vel baserede love. Han er en simpel opbevarer af sikre og
kontrollerede sandheder og er fanatisk i sin overbevisning om deres
sikkerhed, han besjæles kun af to lidenskaber, — sine undersøgelser af
infusorierne og sit had til dem, som han kalder frasemagere,
drømmere. Hvad der ovenfor er sagt om Villiers og hans verker, er
uden tvil tilstrækkelig til paa forhaand at lade læseren skjønne, med
hvilken vellyst han dvæler ved den lærde Bonhomets vulgaritet, dybe
taabelighed og veritable uvidenhed.
Han opfandt denne skikkelse kort efter sin ankomst til Paris
og offentliggjorde i Revue fantaisiste, et af de mange efemere
parisiske tidsskrifter, fortællingen Clair Lenoir, hvor den berømmelige
lærde er helten. Senere kom andre fortællinger. Villiers saa sin
Bonhomet levende for sig, han beskriver hans ydre paa det nøiagtigste,
han gav ham ogsaa en stemme, som han ofte efterlignede. Alle
pretentiøse og naragtige alvorsord, som han har hørt, tilskrev han ham og
gjentog dem med hans stemme. Lidt efter lidt kompletteres denne
skikkelse, bliver mere og mere kompliceret og samler tilslut i sig alt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
