Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pierre la Chesnaye: Grev Villiers de l’Isle Adam - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319*
solbeskinnet, snart dystert og stormfuldt, eller man tænker paa de
skiftende stemninger og bevægelser i en folkehob, eller man tænker
paa et menneske, hos hvem forskjellige følelser kjæmper med hinanden.
Den musikalske symfoni kan indifferent udtrykke disse saa forskjellige
ting, fordi tingene selv ogsaa kan tjene som billeder for hinanden
indbyrdes. Saaledes ogsaa med Villiers’ fortælling og hans symboler,
ialfald denne specielle form af symboler.
Men dette antyder paa samme tid for os, at der maa være en
eller anden skjult forbindelse mellem Villiers’ tanke og den
fortolkning, hans fortælling har suggereret. Dersom den ene kan tjene
som billede for den anden, maa der være noget, de har tilfælles.
Og det vilde da heller ikke være vanskelig at paavise, hvorledes de
aristokratiske og revolutionære tendenser, i kunst, i moral, i sociale
spørgsmaal snart sagt begynder at opstaa i alle tænkende hjerner og
bliver en altbeherskende aandsretning.
Villiers havde ganske vist ikke forudseet, ja havde ikke engang
ønsket, at hans idéer, som var ganske intuitive, skulde finde en
saadan udbredelse. Han kunde heller ikke have forudseet det; det er
først i de sidste aar og under indflydelser, blandt hvilke hans ikke
hører til de betydeligste, at der har udviklet sig nye synspunkter.
Villiers var altsaa, som allerede tidligere antydet, paa en maade
•en forløber; dette forklarer og undskylder til en vis grad publikum; det
forklarer ogsaa, hvorfor Villiers’ tanke altid var usammenhængende og
paa en maade ufuldendt; men det viser især, at forfatteren af
Les plagiaires de la foudre havde ret til at gjøre nar al papegøierne,
selv naar de har talent.
Paris.
Pierre la Chesnaye,
professor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
