Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pierre la Chesnaye: Grev Villiers de l’Isle Adam - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318*
dybere. Dette var ialfald tilfældet med Villiers. I en af sine
fortællinger Les plagiaires de la foudre („lynets plagiatorer") har han
fundet et kraftigt udtryk herfor. — Han havde læst i en
videnskabelig kronik, at de australiske papegøier paa en overraskende maade
efterligner tordenens larm; Villiers lader dette foregaa paa en liden ø,
i hvis centram en umaadelig eucalyptus er de merkelige dyrs
opholdssted. Fra dette høie stade gjør de talentfulde papegøier opholdet
paa øen uudholdeligt for alle de andre, som gaar ganske tilgrunde.
Men en dag har papegøierne hørt et ørneskrig, en anden gang en
løves brøl, og da de ogsaa efterligner disse, bliver der fest over hele
øen, da man finder disse skrig mindre forfærdelige end den evige
torden. Papegøierne kom dog meget snart tilbage til sin vanlige
konsert, som ikke tog ende før en dag, da det virkelige lyn slog ned i
eucafyptus’en og ødelagde den. Fra den dag bliver øen et Eden.
Slige symboler og billeder mister næsten ganske sit værd, naar
de bliver refererede. Jeg har da ogsaa kun gjenfortalt dette, fordi
det har sin interesse at fortolke det. Ganske vist betyder Villiers’
papegøier her de talrige skribenter, som har talent og intet andet end
talent; mængden er lei af deres uophørlige og trivielle snak; for den
er løvens brøl og ørnens skrig d. v. s. geniets verk, som velgjørende
hvile. Og det virkelige lyn tilslut er vel kmi der for at ende fortællingen,
eller, dersom det betyder noget, saa er det naturens mægtige røst,
for hvilken alle efterlignende stemmer forstummer.
Da forfatteren af denne studie læste Villiers’ fortælling, var han
fordybet i historiske studier, og hans tankes stadige beskjæftigelse
gjorde det naturligt for ham at søge en historisk fortolkning af
fortællingen: han fandt deri symbolet paa de høiere samfundsklasser,
hvis kampe og stridigheder af enhver art fylder historikernes
fortællinger og gjør megen larm i verden, mens mængden synes stum;
og det virkelige lyn fik da en skrækkelig og meget mere præcis
betydning, idet det blev revolutionens mægtige røst, som bringer de
høitsiddendes larmende og monotone symfoni til at forstumme.
Dersom man havde fortalt Villiers en saadan fortolkning af hans
fortælling, vilde han ganske vist være blevet meget overrasket; at
skrive et symbol med en saadan betydning kunde aldrig have faldt
ham ind; kanske vilde han have hørt paa forklaringen med et
ligegyldigt smil, det kan ogsaa hænde, at han vilde være bleven ærgerlig.
Men muligheden for at forstaa en slig fortælling saa ganske forskjellig
fra forfatteren har dog sin interesse. Det er med slige symboler som
med en musikalsk symfoni, som man meget godt kan følge og forstaa,
.hvad enten man forestiller sig et hav, som snart er roligt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
