Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330*
centralapparat ; disse rester forbinder sig med andre af tidligere
forekomst, det udkomne igjen med nye og saa fremdeles, indtil
det hele samspil bliver saa raffineret, saa sammensat, at det rent
fysiologiske underlag taber sig i det fjerne?
Spørgsmaalet er i vor tid ikke til at undgaa, om end
vanskeligt at finde exakt svar paa. Hvorledes jeg selv opfatter forholdet,
skal en senere forelæsning vise.
De ovenberørte problemer angik psychologien. Nu er
psycho-logien en hoveddisciplin af filosofien og navnlig dyrket i vor tid;
men filosofien omslutter ogsaa andre grene, noget man maaske
stundom kunde ønske, psychologerne var lidt mere opmerksomme paa.
Sammenligner man menneskevæsenet med et land, saa tilkommer
det psychologien at kartlægge landet, logiken lægger banespor
igjennem det, og ethiken regulerer bebyggelsen. Vi har seet, at
det har sine vanskeligheder med kartlægningen, at tegnerne er
uenige. Det medfører lidt usikkerhed saavel for anlægget af
banespor som for bebyggelsen, baade for logiken og ethiken.
Den første af de 2 discipliner hænger særlig nøie sammen
med psychologien. De tankelove vi antager er afhængig af den
erkjendelsestheori vi hylder, og denne igjen bestemmes ved det
psychologiske grundforhold vi er overbevist om. Logiken er, som
Stuart Mill definerer tingen, videnskaben om de
forstandsopera-tioner som tjener erhvervet af indsigt. Er nu logiken en produktiv
videnskab, der raader over en egen gjenstand og hviler paa egne
forudsætninger, eller er den en ret og slet mekanisk teknik,
altsaa den logiske evne en æsthetisk færdighed? Vi ved at logiken
i sig indbefatter læren om domme, om slutninger og om beviser;
vi taler om en logisk benævnelse, beskrivelse og inddeling. At
logiken skulde betyde en frimurervisdom der skulde kræve særskilt
indvielse, tror man jo nu ikke længer. Man ved, at hvert tænkende
menneske praktiserer den logiske kunst, hver gang han sanser sig,
han vide nu selv om det eller ikke. Det dreier sig altsaa om en
reproduktion. Spørgsmaalet er, om denne reproduktion hviler paa
visse oversanselige forhold, noget i lighed med geometriens
forudsætninger (aksiomer); eller om det kun dreier sig om en færdighed,
vort forestillingsliv har udviklet, en færdighed som kan forklares
ved samme midler som den direkte sansning og forestillingerne, og
som gaar ud paa i forkortet form at disponere over og udhæve
hvad vor erfaring har indvundet og vore forestillinger raader
over.
Hvis det sidste er tilfælde, og det er min overbevisning at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
