Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331*
saa er, da er vi vidne til en sandhed, der altid paany under vor
fremstilling vil paatrænge sig os. Filosofien har ikke en speciel
gjenstand, den hemmeligen har afluret virkeligheden. Det den
sysler med er først og fremst det der er hvermand givet. Dette
er det den maa søge at gjengive i dets mest ideale perspektiv,
i mer methodisk nøiagtighed.
Paa den mest betydningsfulde maade gjør dette sig gjældende
inden den 3die form af den filosofiske videnskab, den form, hvori
dens eiendommelighed som livsvisdom naar sit høieste og dristigste
udtryk. Dette er ethik en.
Ogsaa lier møder vi problemer. Og modsætningerne i
opfatningen bliver saa meget betydningsfuldere som det praktiske liv
kommer med sine interesser og lægger alvor i usikkerheden.
Hvordan skal ethiken defineres? Hvad omfang skal vi give denne
videnskab? Er den en videnskab saa maa den være gjenstand for
viden, d. v. s. sandheden af dens indhold maa indlyse med
nødvendighed. Men hvoraf afleder man disse sandheder? Hvad
af-gjør? En gud som i orienten fortælles at ville saa? I occidenten
saa? En erfaring som anbefaler sig til en, men frastøder en
anden? Et endehensyn, et maal der sigter paa noget socialt, eller
et som sigter paa noget individuelt? Ethiken synes ligne paa den
daarlige husholder, som havde et svar paa rede haand til alt, men
hvis sag dog var bankerot. Det er, som man saa, i ethiken ikke
spørgsmaal det mangler paa. Det er heller ikke svar, Det der
mangler er mennesker som vil tro de mange svar der gives paa
de mange spørgsmaal.
Et blik tilbage paa, hvad vi hidtil har behandlet: Vi har
seet hvad den filosofiske videnskab sigter paa og sysler med.
Hvorledes den inddeler sit stof, og hvilke problemer dette stof
hovedsagelig byder paa. Jeg har paapegt, at der her kan være
tale om en 3dobbelt gjenstand. De indre foregange, de saakaldte
sjælelige fænomener bør behandles i overensstemmelse med al
anden erfaringsvidenskab. Men foruden psychologien der bør
behandles empirisk, har vi et par forskningsgrene, hvis art er
regulativ og bestaar i faststillingen af love. Disse love gaar for en
del paa tænkningen. Det er den logiske videnskab. Den hænger
saa nøie sammen med psychologien som synet med øiet. Jeg
vil derfor behandle dem sammen, disse 2 gjenstande. Og det skal
blive i næste forelæsning. En 3die forelæsning skal være viet
ethiken. Efter at have undersøgt det sjælelige instrument og seet paa
tankelovene, skal vi drøfte de principer der ligger til grund for
menneskelig handling. Filosofien omhandler i psychologien en smule
natur og praktiserer i logiken lidt mathematik for tilslut i ethiken
at lede hen til frihedens rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
