Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Svensk gudetro i hedningetiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338*
ger, men ogsaa sorn faste stationer, hvor cle nordiske emigranter
traadte i fredelig, merkantil og religiøs forbindelse med landets
gamle indbyggere, friser, franker o. s. v. Endnu vigtigere var
vikingetogene til Skotland, England og Irland, ti her stiftede
vikingerne virkelige riger, som holdt sig gjennem flere generationer
—, idethele varer denne livlige forbindelse mellem Britannien og
norden 250 aar (i runde tal 800—1050), og det er klart, at en
saadan samfærdsel maatte efterlade dybe spor i de forskjellige
folkeslags kultur. Ligesom senere de riger, der grundedes af
korsfarerne i orienten, befolkedes af stadigt nye emigrantskarer, af
hvilke en del blev igjen, endel vendte tilbage, saaledes strømmede
der ogsaa her uafbrudt nye vikingeflokke til Britannien. En del
blev bosiddende i det nye land og paavirkedes af dets kultur,
andre vendte nogle aar efter tilbage til hjemlandet, og de var
naturligvis ogsaa sterkt paavirkede af de seder og synsmaader, de var
komne i berøring med. Af de religiøse forholde giver Steenstrup
følgende skildring:
Allerede tidlig merker man, hvorledes vikingerne overtroisk
begynder at frygte de kristnes gud som den, der tydeligvis
formaaede noget ved siden af de hedenske guder. Dette kommer
igjen i mange kilder, af hvilke nogle er legendeartede beretninger;
men det er dog merkeligt, at de indeholder træk, som peger i
samme retning, og at disse bekræftes af sikre kilder. Denne
overtro viser sig for det første deri, at vikingerne af frygt for de
kristnes gud og hans magt afstaar fra sine planer; ifølge legender sker
det’ naturligvis paa grund af de mirakler, som guddommen har
udøvet. Endelig kommer hertil, at normannerne for at naa sit
maal endogsaa anraaber de kristnes gud som den formentlig
sterkere og stiller sig under hans beskyttelse. Endvidere har vi
eksempler paa, at hedningerne paakaldte Kristus for at befries fra
en sygdom eller anden ulykke, hvor deres egen gud ikke kunde
hjælpe dem, og vi har seet, hvorledes danskerne i Irland før
kampen mod nordmændene, vælger St. Patrick til sin beskytter. Paa
grund af de forholde, hvorunder striden førtes, fandtes der al
mulig anledning til en sterk gjensidig vekselvirkning mellem vikingerne
og de kristne. For det første kommer mange hedninger i kristent
fangenskab; men af endnu større betydning blev det, at vikingerne
stadig tog mange kristne fanger og blandt dem et stort antal
geistlige. Endelig medførte naturligvis normannernes giftermaal med
kristne kvinder, at troen lettere indførtes i hedningernes familjer.
Disse egteskaber var isærdeleshed almindelige i Irland, men eien-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
