Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Svensk gudetro i hedningetiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339*
dommeligt nok hører vi ikke fra dette land tale om, at vikingerne
døbtes. Derimod synes der at have været en let og uhindret
forbindelse mellem hedninger og kristne, saaat normannerne tillod,
at de kristne opholdt sig i deres samfund og udøvede sin religiøse
kultus, mens irerne paa den anden side ikke var bange for at
indgaa alle slags forbindelser med hedningerne.
At de nordiske vikingers religiøse tankegang maa have været
sterkt paavirket af kristne anskuelser og legender, er under
disse omstændigheder selvfølgelig, og for opfatningen af den
islandske mytologi er denne kjendsgjerning af stor betydning. I den
sidste fjerdedel af det 9de aarhundrede begyndte nemlig Islands
kolonisation, og samtidig trængte irerne frem mod de norske
vikinger i Dublin. Skarer af flygtende irske vikinger reddede sig da
til Island, hvorhen ogsaa masser af vikinger fra de skotske øer
flygtede for Harald Haarfagres vaaben. Den kristelig-hedenske
blandingskultur, som var opstaaet i Britannien, fortsattes saaledes
paa Island og her — eller tildels kanske allerede i
vikingekolonierne i vesten — digtedes nu i tiden fra 800—1000 de sange, som
er bekjendte under det (urigtige) navn Edda-digte; det var ogsaa
paa grundlaget af saadanne sange, at Snorre Sturlason i
begyndelsen af det 13de aarhundrede nedskrev den mytologi eller teologi,
der er kjendt som den prosaiske Edda.
Det er denne baggrund, vi maa tænke os til Bugges nye
mytologiske teori. Ifølge denne gjengiver eddadigtene ikke nogen
fælles nordisk og hedensk forestillingskreds. De myter, vi kjender
gjennem den islandske litteratur, er nemlig for en stor del opstaaet
i de norske vikingekolonier i vesten, i Irland og paa de skotske
øer, og er som følge deraf gjennemvævede ikke blot med kristne,
men ogsaa med antike d. v. s. græsk-romerske sagn, som de
nordiske vikinger lærte at kjende gjennem irernes formidling.
Denne Bugges teori fremkaldte i begyndelsen en hidsig
modstand, og man sparede ikke engang paa personlige invektiver. For
en del hvilede vel denne animositet paa falsk patriotisme; man
fandt, at Bugge vilde berøve, særlig nordmanden, en dyrebar arv
fra fortiden, og en norsk folkehøiskolelærer fremførte endogsaa den
beskyldning, at Bugge — var betalt af svenskerne. Ogsaa tyske
lærde, som hidtil temmelig blindt havde benyttet sig af den
islandske mytologi som „tysk", følte sig ubehagelig berørt, og
Tysklands daværende mest berømte filolog, Müllenhof, gjorde Bugge til
gjenstand for et fuldstændig raat anfald.
Imidlertid kan det ikke negtes, at Bugges teori ogsaa fra et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
