Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Svensk gudetro i hedningetiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343*
værdigt er i denne henseende Noreens interessante afhandling:
Fornnordisk religion, mythologi og theologi.
Det materiale, vi har at undersøge, naar vi skal danne os en
forestilling om specielt svensk gudetro i de ældste tider, er
temmelig mangfoldigt. Af betydning er først og fremst
begravelses-maaden; ti en bestemt ulighed i denne henseende peger med al
sandsynlighed paa en ulighed i religiøs opfatning. Den
omstændighed, at der i jernalderen forekommer baade brændte og ubrændte
lig inden samme gravfelt, staar ialfald for mig som en antydning
af, at forskjellige religiøse anskuelser i nogen tid brødes med
hverandre. I regelen brændte man ligene i den ældre jernalder. I
mel-lemjernalderen var det almindeligt at begrave dem. I vikingetiden,
da de religiøse meninger utvilsomt brødes skarpest, synes begge
fremgangsmaader at have været anvendt om hverandre. En
anden ulighed fortjener ogsaa at peges paa. En tid jordedes ligene
egentlig kun med klæder og vaaben, en anden tid savnes
ialmin-delighed vaabnene, men derimod er gravkamrene fyldte med
drik-kekar og krukker, som har indeholdt madvarer. „De mange
krukker — siger Sophus Müller — ansees sedvanlig som hidrørende
fra et gravoffer eller som minde om en fest, der fulgte med
gravlægningen. Men dette synes ikke at være den rigtige forklaring.
Det, som paatræffes i selve gravene, maa antages at staa i
forbindelse med livet hinsides graven. Man kan ikke se bort fra, at
krukkerne udgjør hele mad- og drikkeservicer. Den døde lagdes i
graven, saaledes som man ønskede og tænkte sig, at han skulde
have det i det tilkommende liv. Han blev paaklædt, smykket og
lagt omgivet af mad og drikke som ved et gjestebud. Paa den
maade har man tænkt sig tilværelsen efter døden fortsat i idel
nydelse. Om kamp og seier, ære og bedrift har der ikke været
tale. Derfor fik den døde i regelen ingen vaaben med sig."
Unegtelig hentyder disse vekslinger i gravskikkene paa
ændrede religiøse anskuelser, kanske paa nye kultus’ers indbrud
i norden. Desværre er dog dette spørgsmaal endnu ganske
utilfredsstillende undersøgt. Men i ethvert tilfælde vidner de
gammelsvenske begravelsesskikke om, at man i Sverige — ligesom
forøvrigt i de fleste andre lande — har havt en kultus af de
hedengangne aander, som tænktes at leve videre i selve graven og
derfor ogsaa fik med sigadskilh’ge fornødenheder, saasom vaaben,
dambrikker, fødemidler m. ni., som kunde være den afdøde til nytte i
hans skyggeliv. Hvad man tilsigtede med ligbrændingen, er et
vanskeligt spørgsmaal at besvare. Men som det synes mig har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
