Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Svensk gudetro i hedningetiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346*
at Balcler aldrig bar været gjenstand for nogen kultus i Sverige,
knapt nok i norden; Heimdal, Brage og flere andre islandske guder
heller ikke, og af dem fremgaar, at Thor var den fortrinsvis
dyrkede gud, samt at ved siden af ham Ull, Frey, Niord og Odin har
tilhørt den svenske gudeverden.
En anden vigtig, om end mindre frugtbar kilde, er vore
runeindskrifter, der undertiden indeholder religiøse paakaldelser,
egentlig blot til Thor. Langt indholdsrigere er de skildringer, som
forekommer hos samtidige kristne forfattere. De for Sverige vigtigste
er Bimbertus i hans biografi af Ansgarius, og Adam af Bremen i
hans Hamburgiske kirkehistorie, og disse arbeider er interessante
baade ved det, de siger, og ved det, de — ikke siger. Saaledes
kjender f. eks. den ældre, Rimbertus, ikke til nogen afgudstempler
i Sverige, hvad derimod den yngre, Adam, gjør. Muligens beror
dette — som Hjärne har formodet — paa, at de hedenske
templer, særlig det i Upsala, opstod i efterligning af de kristne, just
paa den kritiske tid, som ligger mellem Ansgarius og Adam. Paa
Cæsars tid havde ikke engang germanerne ved Rhinen templer.
Ældre mytologer saa ialmindelighed med ringeagt ned paa disse
kilder, hvis oplysninger ialmindelighed stemples som „forvildede"
og beroende paa misforstaaelser, fordi de ikke stemte overens med
de dengang saa høit skattede islandske sagaer. Men naar talen
er om Sveriges kultus, er disse samtidige og specielt paa Sverige
sigtende skildringer naturligvis at foretrække fremfor de langt senere
sagaer, som desuden angaar den islandske kultus.
Adskillige oplysninger kan endvidere hentes fra vore gamle
love, navnlig Västgötalagan og Gutalagan. Ved siden af
Gutala-gan findes en liden saga (den saakaldte Gutasagaen) som
behandler øens ældste historie. Interessant er specielt den skildring, som
der gives af de hedenske offerfester. „De ofrede — heder det —
sine sønner og døtre og buskap med mad og drikke; det gjorde
de efter sin vantro. Hele landet havde for sig det høieste offer
med mennesker; ellers havde hver „treding" offer for sig, men
mindre ting havde mindre offer meel buskap, mad og drikke; disse
kaldtes kogeselskaber, fordi de kogte sammen."
Med bare disse indenlandske kilder vilde vi dog ikke komme
langt. Til sammenligning tvinges vi ogsaa til at se paa
udenlandske. Vistnok maa vi vogte os for at lade disse kilder gjælde
mere, end de virkelig kan, og fremfor alt maa vi tage os ivare
for uden videre at tillempe paa Sverige oplysninger, som blot
gjælder Tyskland, Danmark eller Island. Men anvendte med forsig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
