Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Svensk gudetro i hedningetiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347*
tighed kan ogsaa disse udenlandske arbeider sige os adskilligt om
Sverige.
Af betydning er særskilt latinske forfatteres — som Cæsar,
Tacitus og Plinius — opgaver over de gamle germaneres gudetro.
Disse oplysninger angaar vistnok ikke direkte Sverige, men de
gjælder en meget ældre tid end den, vi kjender gjennem islandske
forfattere, og det er naturligvis altid af betydning at kjende
be-slegtede folks kultus. Gjennem disse opgaver finder vi, at flere af
de guder, som dyrkedes i norden, ogsaa dyrkedes i Tyskland.
Flere andre — som f. eks. Saxnot, Sinthgunt og de naharvaliske
brødre — har derimod ikke været bekjendt hos os. Adskillige,
som hos os har været puffet i baggrunden og bortglemt — saa
som Ty — var i den ældste tid gjenstand for en udbredt kultus i
Tyskland. Andre — som Niord — dyrkedes i Tyskland under
en ganske anden fonn end i norden o. s. v. Specielt for kjendskabet
til den nordiske mytologis historiske udvikling er disse romerske
forfatteres oplysninger af stor betydning. Tidligere havde man
en vis tilbøielighed til at undervurdere deres betydning, fordi de
ikke stemte med Snorre og islænderne. Men naar det gjælder at
bedømme germanernes gudetro omkr. aar 100 e. Kr., er
naturligvis den samtidige Tacitus en langt sikrere kilde end Snorre, som
skrev 1100 aar senere.
Ogsaa den danske historiker Saxo har i sin krønike efterladt
adskillige antydninger om danskernes og svenskernes hedenske
kultus — ofte uden at han selv ved af det. For ham var de gamle
myter ialmindelighed historie, og han beretter saaledes om
regjerende konger med navne Odin, Ulier, Balder o. s. v. Hans
oplysninger er af vegt, navnlig fordi de afviger fra islænderne, og de
aabenbarer saaledes for os et andet — sydskandinavisk —
udviklingsstadium af myterne, end det vi ellers kjender. Interessant
er særlig hans udførlige fremstilling af Balders sagn, som i meget
væsentlige punkter afviger fra den islandske version. Endvidere har
han en mængde myter om Odin, og i hans kongesagaer om Skiold
og Frothe skjuler der sig utvilsomt en række Freysmyter. At
munken Saxo ikke forstod de myter, han meddeler, er ganske vist
sandt, men netop deri har man et kriterium for, at han i det hele
mere trofast gjengiver traditionen end den mere begavede Snorre,
som just paa grund af sin begavelse og mytologiske lærdom ikke
kan frikjendes fra at konstruere.
Snorres islandske Edda, som vi nu gaar over til, blev skrevet
i begyndelsen af det niende aarhundrede som en lærebog i poetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
