Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Svensk gudetro i hedningetiden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360*
rider Odin. Granske vist har man i Odin villet se en ældgammel
indoeuropæisk vindgud — og man har sammenstillet Wotan med
den indiske vindgud Vata —, men skjønt dette vistnok kan være muligt,
er det dog rimeligere, at han har sin oprindelse — ikke fra
germanernes naturdyrkelse, hvad der i saa fald maatte være tilfældet
— men fra deres sjælekultus, d. v. s. Wotan eller Odin var op
rindelig føreren for de afdødes aander, — om man saa vil:
døds-guden.
Odinsskikkelsens senere udvikling lader sig godt forene med
denne grundbetydning. Dødsguden bliver naturligvis let en krigsgud;
inden den romerske mytologi gjennemløb jo Mars den samme
udvikling. Og som stridsgud har Odin fremfor alt navnet „valfader"
d. v. s. dødsguden, og hans bolig var „Valhall" dødsriget, (af valr
— lig af faldne). Men da dødsguden tillige var blevet krigsgud,
arvede han let træk fra den ældre krigsgud Ty, som paa grund
deraf efterhaanden blev trykket i baggrunden af Odinsskikkelsen.
Som Tys arvtager og som krigens gud blev Odin — navnlig
i folkevandringernes og vikingetogenes tid — den germaniske
Olymps centralpunkt, den fornemste af alle guder og dermed fulgte
skikkelsens udvikling i en ny retning. Enhver mere udviklet
polyteistisk religion har en tydelig tendens mod monoteismen, saaledes
f. eks. den græske, hvor Zeus mere og mere udstyres med
egenskaber, som tilhører den eneste gud. Jo længere udviklingen
fortsættes, desto mere gaar han] over fra en naturgud til en moralsk
magt, til den borgerlige ordens grundlægger og opretholder. Den
samme udvikling gjennemløb tydeligvis ogsaa Odin.
Spørgsmaalet er nu: hvorledes opfattede fortidens svensker
denne gud, og hvilken stilling havde han inden den svenske
gudeverden? At han i Sverige har været gjenstand for særlig kultus,
ved vi. En mængde person- og stedsnavne vidner om hans
dyrkelse, og ved den beskrivelse, Adam af Bremen giver af Upsala
tempel, faar vi en endnu tydeligere forestilling om den svenske
Odinskultus. 1 templet forekommer tre gudebilleder, ordnede
saaledes, at „Thor den mægtigste af dem" stod i midten, mens Odin
og Frey placeredes til høire og venstre. „Thor, siger de — beretter
Adam af Bremen — hersker i luften, styrer torden og lynild, giver
vind og regn samt godt veir og aaring. Den anden, Wotan, er
for krig og skjænker menneskene tapperhed mod fienden. Den
tredie er Fricco (= Frey); lian giver menneskene fred og vellyst."
Adam tilføier, at Odin afbildedes bevæbnet ligesom Mars. .
Ogsaa i Sverige var saaledes den Odin, som var gjenstand for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
