- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niende aargang. 1898 /
364

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Svensk gudetro i hedningetiden - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364*

dommen og ledsager hende, naar hun med stor ærbødighed drages
paa vognen. Det er da en glad tid og festlighed overalt, hvor
gudinden værdiger at komme. Ingen begynder krig, ingen griber
til sværdet, vaabnene er gjemte, fred og ro hersker, lige til presten,
naar gudinden har faaet nok af omgang med menneskene, atter
har ført hende tilbage til helligdommen. Derefter bades vognen i
søen, ligeledes klæderne og — om man kan sætte lid til det —
ogsaa gudinden selv. De slaver, som gjør tjeneste herved, druknes
straks i søen. Da blot de, som skal dø, faar se gudinden,
svæver der en dunkel rædsel og en hellig hemmelighedsfuldhed ved
hendes væsen."

Ogsaa denne mystiske kultus af „moder jord" var en
aarin-gernes og fredens kultus, og vi kan derfor godt forstaa, at den
har forekommet hos de samme stammer, som dyrkede Ing, a
åringernes herre. Men har nu denne kultus af gudinden Nerthus
forekommet i Norden? Ialfald ét stedsnavn Niordhavi i Sverige synes
at vise dette, og navnet Nerthus gjenfindes ogsaa inden den
islandske mytologi i det sproglig fuldstændig identiske navn Niordr.
Men her kommer en vanskelighed, foran hvilken mythologien hidtil
cr blevet staaende. Nerthus var en kvindelig guddom, og Niordr
er en mandlig, og specielt naar det gjælder frugtbarhedsguddömme,
synes en saadan veksling af kjøn uforklarlig.

Ganske nylig har Kock angivet den rigtige vei, hvorpaa
gaa-den bør løses. Sproglig tilhører Nerthus en klasse af ord — de
gamle u-stammer — som allerede meget tidlig begyuder at tabe sine
femininer. I gotisk, det ældste germaniske sprog vi eier, er alle
feminine u-stammer uddøde saa nær paa fire, og i de nordiske sprog
findes intet femininum, som tilhører denne ordklasse; — alle r—
undtagen ét tneutrum — er maskuline. Fra rent sprogligt
synspunkt maatte derfor det feminine Nerthus blive et maskulint Niordr
d. v. s. den kvindelige gud gik over til en mandlig. Men hvor
mægtig end sprogets lov er, kan de dog ikke fuldstændig udslette
en guddom, allermindst kan de fuldstændig ændre en
frugtbarheds-guddoms kjøn, og jeg har derfor ikke ubetinget kunnet akceptere
Kocks resultat. Ifølge min mening havde nemlig ogsaa den
nordi-diske Freykultus sin kvindelige Nerthus, omend under et andet navn.

Inden den ingvæonske Nerthus-kultus var eier, som vi erindrer,
to væsener, et kvindeligt (Nerthus) og et mandligt (Ing eller Frey)
At Ings kvindelige paralel kaldtes Freya (fruen eller hustruen) er
en næsten naturlig følge af, at Ing kaldes Frey (herren). Da man
nu af sproglige grunde blev tvungen til at opfatte ordet Nerthus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1898/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free