Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Gerhard Gran: Paul Lange og Tora Parsberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37.7
I et tredobbelt lys ser vi ham; vi ser ham udenfra, et
skjæm-met og forvrængt billede; vi ser ham blødende under selvanklagens
smertende piskeslag; — og vi ser ham endelig hel og forklaret i
Thora Parsbergs forstaaelse. Ved at stille disse tre billeder sammen
opnaar vi et dybt kjendkab til Paul Langes væsen og forstaar, at
den tragiske løsning var uundgaaelig.
*
* *
I anden akt slipper Bjørnson et helt kobbel af professionelle
partipolitikere løs paa scenen; de farer halsende forbi os i vild
jagt efter sit bytte; men alligevel har det lykkedes forfatteren i
farten med mesterhaand at tegne dem, hver med sin bestemte
profil, hver med sin udprægede individualitet. Et fælles træk har de
dog alle: mennesket i dem er fortæret eller er begyndt at fortæres
af partipolitikeren. Der er kun brøker af sjæle igjen i dem; resten
er spist op af had eller skuffelse eller lyst til vinding eller af
fanatisme. — Vi kjender dem, denne bande af parlamentspolitikere,
som er de moderne staters mare; forblindede og onde i sit samhold,
— de siger altid „vi", aldrig jeg, — endnu værre i sin indbyrdes
splid, — solidariteten er kun udvortes — daglig levende i en
atmosfære af intriger, misundelse og bagvaskelse, — og midt i al
denne moralske misere skjønne ord og talemaader liggende løse
og redebonne i munden, — ja, man fristes til at slutte sig
til den fortræffelige kammerherre „— — jeg sopte dem,
pinedød, ud i havet, hele hurven! Med deres taler og depescher og
ordener og kvindfolk og middager og høiticleligheder, — det blev
værst for fiskene, for de døde af det."
Men det varer længe, før vi kommer saa langt, og indtil da
vedbliver de med sin fandens gjerning; Paul Lange er hverken deres
første eller deres sidste offer. Hos disse skadedyr er det
menneskelige udslukt, de opfanger livet og menneskene omkring sig i en
liden speilsplint, som de anbringer der, hvor de for øieblikket
linder det hensigtsmæssigt. Hos Paul Lange stiller de den over de
ulægte saar, han selv og livet har tilføiet ham, de ser ikke andet,
kan ikke se andet eller v i 1 ialfald ikke se andet. Og med
sneverhedens selvsikkerhed peger de paa saarene og brøler i høirøstet
henrykkelse: se der, saaledes ser han ud, den ædle helt, den fine
politikus, som staar over partierne! — Der findes vel ikke den
betydelige mand, som har nærmet sig den partipolitiske vindmølle
uden at faa føie slagene af dens unyttige, grusomme vinger. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1898/0383.html
