Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Paul Lange og Tora Parsberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378*
Disse mæncl, der kun ser stykkevis og udenfra, aner ikke
motivernes og sjælesammenhængens dybder, de dømmer derfor med den
taabelige ondskabs lethed, og det billede, de danner sig af Paul
Lange, er et vrængebillede. De kan kun se ham ud fra sin egen
tarvelighed, og de gjør ham til den „pøbel", de selv bærer paa i
sine hjerter. De kan saa mange historier om ham, om hans
frierier til rige piger, om hans ærgjerrighed og forfængelighed; og i
alt kan de intet høiere formaal se end det, som altid foresvæver
dem selv: at mele sin egen kage. „— — Han hører til typen,"
siger den hidsigste af dem. „I udlandet kalder de dem for
„stræbere" ; men „friere" er det rette ord. De frier som skolegutter til
læreren, som studenter til professoren, saa til rige piger, saa til
vælgere og velyndere, saa til ordener og høie stillinger. Og han
liar naad alt! (med raseri) Og han har naad alt!"
Det værste ved partipolitiken er dog, at den stundom
hvirvler de bedste og største blandt os ned i sin malstrøm og lader dem
gaa sine erender, hvad de er altfor, altfor gode til.
En saadan mand er Arne Kraft, hvem Bjørnson med
bedrøvet selvironi har givet dette navn ligesom tor at antyde, at der er
andre magter i livet end styrke, at en sterk mand, som er blindet
af sin overbevisning, let kan komme til med plumpe hænder at
sønderrive fine spind, som det er jammerskade at stikke sine fingre i.
Selv Arne Kraft kommer i det afgjørende øieblik at stille sig
paa deres side, som bare ser udenfra og dømmer; men det er
dog paa en ganske anden maade end de andre. Han er jo Paul
Langes ven, kjender ham og elsker ham. „Du glemmer, at ingen,
ikke- engang jeg," siger Thora Parsberg, „har høiere mening om
dig end han! Den er rigtig, — ordene af hans partilidenskab,
de er ikke rigtige." — Derfor er Arnes dom en anden, selv om
den lyder paa det samme. De andre har ligget paa lur efter en
leilighed til at dukke den mand, som har krænket dem ved sin
fornemhed og ensomhed, og de danser nu af skadefryd over at se
sit inderste ønske opfyldt. Men naar Arne Kraft udtaler dommen,
saa er det med dyb sorg i sit hjerte over at være skuffet i sine
forventninger, saa er det i den fulde overbevisning, at fædrelandets
vel kræver af ham at udføre en tung pligt. Og fordi det for liam
er sandheden om at gjøre, saa bliver han heller ikke i sin vildfarelse,
og straks han opdager den, gribes han af den vildeste smerte.
Bjørnson har forsmaaet at lade Arne Kraft give udtryk for denne
smerte; men hele dramaet er et skjønt vidnesbyrd om dens dybde. —
Seet udenfra ser altsaa Paul Lange saaledes ud: en ærgjerrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
