Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Dr. August Forel: Alkoholspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396*
Saaledes er det ogsaa. I Nordamerika blev der foranstaltet
€n omfattende undersøgelse af den slags, og — med undtagelse at
en enkelt kommune — overalt fik man det svar, at mangfoldige
var bleven forarmet ved drikfældighed, men ikke, at
drikfældighe-den var fremkaldt af armod. Faktisk beviser jo ogsaa de omtalte
undersøgelser af det offentlige statistiske bureau i Bern, at
procenttallet af alkoholiske dødsfald er større blandt de velhavende end
blandt de fattige. Den, som intet har, kan derfor heller ikke drikke
saa^meget, og dette faktum finder støtte i et andet faktum, nemlig,
at der drikkes mere i gode aar end i slette. Det er saaledes et
fuldstændig forfeilet forsøg at ville udlede drikfældigheden fra
fattigdommen.
Jeg skynder mig selvfølgelig med at tilføie, at det vilde være
ligesaa forfeilet i og for sig at tilskrive drikfældigheden alene
skylden for den sociale elendighed og den sociale fattigdom.
Elendigheden hos de abstinente arabere skriver sig for eksempel fra deres
fatalistiske livsopfatning, hos inderne skriver den sig fra deres
uvidenhed, deres fanatiske overtro, klimaet, overbefolkningen o. s. v.
Hvem tør vel benegte, at industrien, udnyttelsen og daarligt stel
for en del er skyld i proletariatets elendighed i Europa ! Men
derfor behøver man ikke ovenikjøbet kunstig at forøge denne
elendighed ved hjælp af en social gift, som til og meel lammer
hjernekraften og livselasticiteten og i saa høi grad undergraver det store
folks evne til selvstændig aandelig og legemlig løftning.
Afholdenhed er kun en negativ fordel. Men vi behøver befrielsen fra
alkohol for at kunne sætte de positive sociale reformer igjennem med
virkning.
15. Indirekte bliver ved drikkevanen veneriske sygdomme, sløseri, dovenskab
aandelig flauhed og familjelivets opløsning fremhjulpet og samfundets
moralske grundvold mer og mer rystet.
Dette kapitel skjænker man altfor liden opmerksomhed.
Under alkoholens berusning bukker ynglingen oftest under for
fristelser til utugt og for venerisk smitte. Istedetfor at ville verge sig
imod dette ved hjælp af prostitutionshuse, imod den ene djævel
ved hjælp af den anden, skulde man stoppe drikketrafikken. Det
vilde være det samme som at bære ugler til Athen, om man gav
sig til nærmere at paavise, hvorledes drikkevanen befordrer sløseri,
dovenskab, de flaue ølvittigheder, læsning af den sjofleste lekture
og opløsning af familjelivet. Enhver kjender vel selv desværre
alt-formeget dertil. Men derimod betænker man vistnok altfor lidet,
i hvor høi grad kneipelivet og især ølforsimplingen bærer skylden
for den manglende interesse for klassikerne, den høiere kunst, den
finere smag, overhovedet den finere og dybere aandsdannelse. I
ethvert fald meget mere, end vore dages tanketomme
mode-menneske drømmer om. Dette bevises ved den trang til aandsdannelse,
som saaatsige hvert eneste til afhold omvendt menneske faar i
modsætning til før. Æstetik og etik lider hos alle mere eller mindre
under alkoholen og befordres altsaa ved afhold, naturligvis i forhold
til hver enkelts anlæg og dannelsestrin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
