Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - II. Det sjælelige og det logiske liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402*
det sig akkurat omvendt. Den gaar ud fra det sammensatte og
regner med runde tal. Samme methode har hersket inden
psychologien lige til nyeste tidsalder. Den opererede med et massivt
sjælsbegreb og en fast stok af sjælsevner. Jeg forestiller mig, at
den kom til sit standpunkt omtrent paa følgende maade, som jeg
bedst illustrerer ved et exempel. Der er en mathematisk opgave;
et menneske bøier sig over den. Efter nogen tid er der af nogle
talrækker bragt ud et mathematisk resultat. Den beregning der er
udført synes ligesaalidt at kunne bringes i forbindelse med en
mekanisk foretagsomhed, som regnbuen med et fiskenet. Den
udførte operation har nu ikke noget flygtigt, ubestemt ved sig. Den
har meget mere evnen til at meddele sig som noget almengyldigt
fra den ene til den anden. Det synes da ret, at den faar eget
navn: tænkning, og tilkjendes selvstændig sammenhæng. Forskjellig
fra tænkning er igjen ytringer af følelse og vilje, for hvilke det
ikke falder den populære forestilling vanskelig at iagttage paa
lignende maade som ved tanken specielle kjendemerker, et
eiendommeligt forløb og en egen sammenhæng. Mest afgjørende bliver
selvstændigheden ved disse indre foregange og forhold indlysende
for den almindelige forestilling derved, at man ikke er alene om
disse ting. Man ser et andet væsen, et „jeg" som en selv
forforfølge en tankerække, ytre følelser og „tage beslutninger" ganske
uden at vort eget forestillingsliv strækker til for at give os rækken
af aarsager og virkninger. I hver af disse handlinger ser vi nu
mennesket haandhæve sig. A lagde den anskuelse for dagen.
B røbede det sindelag, C vilde her saa og saa. Efter en let
fattelig forestillingsforbindelse lægger vi derfor i og tænker bag den
enkelte tanke-, følelse- eller viljes-ytring den samme ligeoverfor
andre afsluttede, i sig selvstændige virkelighed, som vi kalder en
menneskelig personlighed; bag alle disse akter fantaserer vi saa at
sige et fragmentmenneske, som tænker, som føler og som vil. Man
personificerer, som det heder. Naar vi derfor ser en mand øve en
sjælelig handling, saa bliver den nærliggende naive forestilling den,
at skaberhaanden har udrustet mennesket med en tilsvarende objektiv
aandseiendommelighed som er menneskets særmerke og som
besørger disse funktioner. Det gaar med den populære fantasi her som
i hin gamle fortælling med bonden, første gang han saa et tog
bruse forbi. Han lo fult og mente, at lian nok skjønte, man havde
puttet nogle heste foran i lokomotivet, og at det var det som trak.
Modsat den naturfilosofiske paa erfaringen grundede methode gaar
man her ud fra et i sjælen isoleret, i forhold til den stoflige verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
