Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - II. Det sjælelige og det logiske liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403*
fritstaaende væsen, en substans, der drager efter sig visse
virkninger i den legemlige verden, som denne substans er kommet i et
vist forhold til; just som efter bondens mening disse heste, der
maatte være placeret i lokomotivrummet drog hele togrækken efter
sig. Den hegelske filosofi bevæger sig i tilsvarende forestillinger.
For den er sjælen et typisk indrettet instrument, udrustet med visse
fælles, absolute kræfter og færdigheder. Monrad taler i
propædeu-tiken1) om den menneskelige viden, der egentlig er saa gammel som
menneskeslegten, og om en objektiv viden, der er det menneskelige
mellemstadium mellem uvidenhedén (i den bevidstløse verden) og
den absolute viden. Men denne „absolute viden" er en abstrakt
antagelse, om hvilken vi ingen „objektiv viden" har, og den viden
der er saa gammel som menneskeslegten. er et fantom, som
virkeligheden intet ved at fortælle om, og som sandsynligvis maa have
seet saadan ud, som skibsfarten, før vor klode havde søer eller floder.
Her har evolutionslæren sat ind med sin theori om den
menneskelige erkj endelses udvikling fra spæde begyndelser til af klarnede
forestillinger. Der kan vel neppe tænkes større fremskridt i theoretisk
indsigt end den som Herbert Spencers „First principles" byder i
sammenligning med Hegels betragtninger over den absolute aand og
dens jordiske afskygninger.
Beskrivelsen ud fra det enkle, uklare endnu sansebundne og
til de høiere former er ubetinget den vei der er anvist, vil vi
videnskabelig forstaa vort erkjendelsesliv og dets tilblivelse. Imidlertid
vil det erindres, at erkjendelsen ikke er eneste faktor i det vi kalder
det indre personlige liv. Ogsaa følelsens og viljens fænomener gjør
fordring paa at forklares. Paa dette punkt møder vi ogsaa den
største vanskelighed. Der er her meget uopklaret, og det ene
videnskabelige udgangspunkt synes forsvare sig saa godt som det andet.
Et trin høiere end den umiddelbare opfatning gjennem de
sanselige organer synes et vist system af funktioner at ligge. Dette
bestaar i, at forestillingerne ordnes, visse af dem fremhæves og
fastholdes, medens andre forsvinder eller bevidst skydes i
baggrunden. Et exempel: Et skib passerer. Jeg fæster blikket ved
flaget, der vaier fra agterstavnen. Det er vort nationale flag. Synet
af dette fylder mig med glæde. Jeg kommer til at tænke paa
noget, jeg kunde gjøre for mit fædreland, og jeg bliver bestemt
paa at udføre det. Det er ikke vanskeligt lier at følge kjæden af
forestillinger tilbage; men det undgaar ikke heller opmerksomhe-
Propædeutik i grundrids 4de opl. § 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
