Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - II. Det sjælelige og det logiske liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405*
Wunelt, ikke lader sig opløse i en kjæde af paa hinanden følgende,
ved sansning fremkaldte forestillinger. Som supplement til
fantasivirksomheden der sysler med det primitive erfaringsstof (anskuelsen)
forefinder vi i det fuldkomne menneskeliv ogsaa en høiere form for
aandelig aktivitet, nemlig begrebsdannelsen. Wundts psychologi
hviler derfor paa antagelsen af en virkelighed af usanselig art.
Hans forudsætning er — som det lyder i filosofisk sprog — en
metafysik, hvis udgangspunkt er viljen. Den hele natur og specielt
menneskets legemlige organisme bliver kun som et trin der fører
op til den høiere aandelige virkelighed.
Det er vanskeligt at være menneske og ikke komme til et
saadant standpunkt. Det maa imidlertid erindres, at Wundt liylder
denne betragtning, ikke blot ud fra ethiske forudsætninger, men
mener at en undersøgelse af de psychologiske forhold maa føre til
theorien om menneskepersonligheden som et specifikt aandeligt
væsen. Han kalder til forklaring af forestillings- og følelseslivet
den begrebsdannende, apperceptive evne til undsætning. Med
apper-ceptionen har han ført et mystisk element ind i en sammenhæng
der begyndte rent fysiologisk. Det er værd at lægge merke’til, at
det netop er den Wundtske og den med ham beslegtede filosofiske
retning, der har givet studiet af den naturvidenskabelige
sammenhæng det betydningsfulde opsving i vor tid. Det er i forreste række
Wundt, som har indført den -videnskabelige arbeidsmaade for vort
fag, den saakaldte psychofysiske methode. Istedetfor i sit
studerkammer at forvilde sig i sine forgjængeres spekulationer er den
moderne psycholog indbudt til et laboratorium, hvor lian forsøger
ved hjælp af experimenter at opspore, maale og beskrive de
forskjellige psychiske bevægelser og ytringer af sjælelig virksomhed.
Her altsaa, just hvor den rent sanselige, den fysiologiske side af
de indre erfaringer er gjenstanden, her ser vi den specifik
ustoflige energi komme til fornyet anseelse.
Det har været saa lige fra den nye forskningsmethodes, den
saakaldte psychofysiske methodes grundlæggelse. Det første navn
er Fechner. Den oven skitserede dobbelte eiendommelighed
karakteriserer allerede ham. Berømt er hans fremstilling af, hvorledes
fornemmelsens styrke, den sjælelige opfatnings intensitet, staar i et
bestemt forhold til styrken af den pirring vedkommende er
gjenstand for. Hans experimentere forskning maatte overbevise ham
om, at videnskaben intet sjæleligt kjender til, som ikke skulde være
knyttet til noget sanseligt, noget fysisk. Men Fechner gaar videre,
og her kommer den anden eiendommelighed som jeg ovenfor hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
