Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - II. Det sjælelige og det logiske liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404*
den, at disse er af noget forskjellig art. Glæden over at gjenkjende
de nationale farver indeholder ikke i sig beslutningen til en
handling, og endnu mindre finder man i skibets udrustning selv en
forklaring for det, at mit blik just skulde hefte sig ved flaget. Man
spørger sig altsaa, om her ikke foreligger noget andet end den
logiske kjædning af forestillinger, m. a. ord 0111 vi ikke har med en
specifik evne at gjøre.
Det nys analyserede tilfælde henpegte paa 2 elementer i vort
sjæleliv : følelsen, (altsaa her glæden) og viljemotivet (fatningen af
en beslutning); disse to elementer ligger hinanden meget nær.
Spørgsmaalet om de er forskjellig af art, om der i virkeligheden
findes nogen viljesytring, der staar fri ovenfor følelsen, kan vi her
lade falde. Der er neppe nogen psycholog der driver det saavidt
i mystik, at han her negter en væsentlig sammenhæng. Men nu
denne motivsvangre følelse, denne følelsesbetonede energi igjen,
hvorledes er den kommen til ?
Her synes aanden at slaa ud i egen eiendommelighed, at have
et operationsfelt der ikke lader sig identificere med det stof, der
er underlaget for de kemisk-fysiologiske processer. Det er ikke
blot spekulative filosofer som en Schopenhauer, der her har fundet
et afgjørende udgangspunkt for sin theori om det menneskelige
væsen. Ogsaa en saa moderne aand som Wundt har under hensyn
til herhenhørende kjendsgjerninger fundet, at materielle betingelser
og processer ikke giver det tilstrækkelige underlag til forklaring af
det psychiske liv. Den moderne psychologi kan væsentlig siges at
være delt mellem tilsvarende 2 leire. Paa den ene side de der
mener, at der for tænke- og følelseslivet maa være ligesaavist en
selvstændig faktor forhaanden, som der er et selvstændigt organ for
syn og hørsel; paa den anden side de, som endnu mener at
kunne komme ud af det ved at holde sig til sansningen og dennes
nærmere og fjernere virkninger for vor legemlige organisme, specielt
i vort nervøse centralorgan, i hjernen. Wundt lærer følgende: Ved
siden af den rent fysiologiske sammenhæng, i hvilken mennesket
som en dyrisk organisme befinder sig, raader det over en egen
sjælelig; energi. Wundt forestiller sig denne som en virkelig
selvstændighed lige saa god som legemet. Den betegnelse Wundt
benytter for denne evne er apperceptionen, et udtryk der er slagordet
i hans filosofi. Apperception betegner evnen til at eller selve den
akt at med klarhed og tydelighed optage og fastholde bestemte
sjælelige indtryk, følelsesbetonede forestillinger. Det lögiske billede
som er grundlaget i den menneskelige tænkevirksomhed, mener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
