Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - II. Det sjælelige og det logiske liv - III. Det ethiske verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414*
dermed færdig og er mennesket begrænset til denne fysisk —
mekaniske sammenhæng?
Eller gives der for mennesket en lovmæssighed af høiere
orden? Og skulde saaledes det vi hidtil har betragtet kun være
det nøgternt indrettede underlag for en høiere bestemmelse og en
høiere virkelighed, hvor frilieden hersker? Er denne virkelighed
videnskabelig erkjendbar ?
Det er dette den sidste forelæsning skal undersøge: Den
ethiske verd en sanskuel s e.
III.
Den ethiske verdensanskuelse.
Et ægyptisk sagn siger: Grud skabte verden under fryd og
latter, men da han skabte menneskesjælen, graad lian ! Hvor sandt
har ikke dette mythiske ord udtrykt menneskets følelse af dets eget
livs tragik! I en lys ramme af et smilende naturliv er
menneskevæsenet indfattet, et væsen modtagelig for den uendeligste smerte;
anlagt for den mest ubegrænsede udvikling, men ogsaa udsat for
haabløs forvildelse ; dreven af en higen der aldrig bliver stillet
tilfreds og under alt dette med en dump fornemmelse af, at livet
foldede ud for ham en uendelighed af muligheder, og at det som
blev s a a, det kunde været anderledes.
I det følgende skal der forsøges en udsigt over den praktiske
virkelighed, det ethiske liv, og der skal søges faststillet nogle
grund-forholde i den ethiske videnskab. Med ethisk liv forstaar vi da
ikke blot sædelighed i strengere betydning af ordet. Den
almindelige opfatning gjør jo ett af de 2 begreber. I denne forbindelse
skal under tilknytning til grundbetydningen af det græske ord
ethos, noget almindeligere betegnes, nemlig det der fortjener navn
af menneskelig færd og menneskelig levemaade. Ikke blot den
moralske, men ogsaa den æsthetiske verden er indbefattet herunder.
Vor gjenstand er det dannede liv, kulturmenneskets liv, det der
betegner de høiest kjendte former i slegtens tilegnelse af
fuldkommenhed. Dette liv skal dels beskrives, dels skal der søges efter
love. Det er det sidste som skulde gjøre ethiken til videnskab.
Om den ogsaa virkelig er det, har været omtvistet. Der er dem
som mener, den ikke har retfærdiggjort en saadan fordring, men
efter hvem den nærmest maa opfattes i lighed med kunsten. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
