Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - III. Det ethiske verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415*
kunde synes som om et filosofisk standpunkt som det, hvorfra jeg
er gaaet ud, maatte løbe ud i en saadan antagelse, og som om der
paa grundlag af en psychologi, der tyr til den fysiologiske
sammenhæng for at forklare følelses- og forestillingslivets foreteelser ikke
kunde bygges nogen videnskab, hvis forudsætning er frit
bevidsthedsliv.
Man tager feil. At tale om mennesket uden at anerkjende
bevidstheden er som at tale om et ansigt uden at vedgaa, at det
har et udtryk. I bevidstheden har mennesket reist sit kjendemerke;
er han uden den, saa er han ikke ret menneske ; han er „fra sig"
som det meget betegnende heder. Dette karakteristikum er
menneskets adelsmerke ; thi de tilsprang til en bevidsthed vi træffer,
før vi i den biologiske række kommer saa høit som til mennesket,
kan der her sees bort fra. Men der er dette at merke ved tingen,
at bevidstheden ikke er nogen produktiv faktor i vort sjælelige
liv; den er en uopklaret eiendommelighed der kan ledsage den
indre menneskelige aktivitet og ligesom et barometer afmerke de
forskjellige stadier og faser deraf; noget selvstændigt bidrag til vort
sjælelige indhold leverer den ikke. Et landkart kan den lignes med.
Det gjengiver landskabet; men der flyderingen bæk gjennem kartet
og der kan ingen oxe mætte sig med dets grønne. Det er her
netop noget lignende tilfælde som det man med rette paapeger i
psychologien i vore dage. Forestillingerne er ikke givne, paa sig
beroende virkeligheder, „objektive begreber", som Hegel vilde sige;
de er ps} e tildragelser: Deri ligger hele deres virkelighed.
Hvad ethikei altsaa har at behandle, er ikke en eventuel kapital,
som den bevidste aand skulde udstyre det fornuftige menneske med.
Erfaringen lærer os ikke at kjende mennesket som en saaledes
indrettet type af et færdigt fornuftvæsen. Den viser os, at menneskets
bevidsthed fører et uendelig forskjelligt sprog. Identitetspricipet
lader sig altsaa ikke gjøre gjældende ligeoverfor begrebet, og
dermed mangler det den første betingelse for at være en fast ethisk
grundfaktor i det menneskelige liv. Hvad ethiken har til gjenstand
er ikke bevidstheden, men det praktiske forestillingsindhold, over
hvilket i det menneskelige indre bevidsthedens lys falder. Dette
forestillingsindhold og dets forudsætninger danner stoffet for den
ethiske videnskab.
Nu kan vi gaa ind paa det problem, jeg allerede berørte ved
indgangen af nærværende afsnit, nemlig: Er der i ethiken den
nødvendige lovmæssighed tilstede for at den kan være gjenstand for
en videnskabelig behandling? Jeg udtalte nys, at den menneskelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
