Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - III. Det ethiske verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422*
saaledes kan det ogsaa være med forskjellige moraltheorier.
Grundlaget kan een vælge saa, en anden saa; men synsvinklerne og de
linjer i hvilke man omfatter tilværelsen, kan gjerne være lige i de
enkelte tilfælde. Hertil kommer en anden omstændighed. Livet
selv korrigerer ensidighederne. Det gjør det paa forskjellig maade.
Det lader forvildelsen dø i egen svaghed, rydder den væk fra
tilværelsens skueplads. Dernæst er der en tidt lykkelig inkonsekvens
mellem theori og praxis. Saa mangen en bygder sig op en
principiel anskuelse og forfølger forestillingernes rækkefølge indtil deres
sidste led; men idet han handler, griber et større system af
bevæggrunde („impulser") ind og virker bestemmende for den retning
i hvilken handlingerne praktisk slaar ud.
Ikkedestomindre er der i denne mulighed for at man kan
være saa inderlig forskjellig overbevist angaaende samme forhold,
en selvmodsigelse under hvilken mennesket lider. Og forvirringen
synes at maatte blive større ved, at inden det enkelte livsløb de
ethiske idealer vexler baade ofte og radikalt. Med hvilken
brændende entlmsiasme hørte man ikke som yngling om de strenge
asketer som overskar alt hvad der bandt livet til sanseligheden af
enhver art, og hvor smiler ikke det modne menneske over den
naive overdrivelse som, uden at tage hensyn til de enkelte tilfældes
ethiske art, sætter syndens merke paa det hele væsen. Hvor
værdiløs forekommer ikke mange af de ting os, for hvilke vi
engang havde en næsten religiøs hengivenhed og beundring. Hver
alder, hver stand, hver tidsalder er her forskjellig. De ethiske
forestillinger om saa dybtliggende ting og forhold som hjem,
eiendom, egteskab, opdragelse er gjenstand for en rastløs udvikling.
(De er ikke længer de samme som cia det i patriarkalsk
ligefremhed gjaldt om Abraham „at Gud Herren velsignede ham med sølv,
med guld og med kvæg", eller da ethvert saadant forhold mellem
mand og kvinde der ikke havde kirkelig vielse, var betragtet som
usædeligt, eller da summen af al visdom var indeholdt i bibelens
historie). Denne vexling, denne uvished 0111 den virkelige
gyldighed af de ethiske idealer synes at forraade den ethiske videnskab
lige ved det punkt, hvor den skal begynde. Dersom andre
mennesker ærligen mener, at det som jeg gjør er forkjært og det andet,
det modsatte kanske, ikke blot er forsvarligt, men at foretrække;
dersom en senere tidsalder kanske skal finde det er en nytteløs
staa-hei som nu har lagt beslag paa mit sind, hvorfor skal jeg da
gjøre det? Er jeg, ogsaa da naar jeg aner eller endog ved om
en almindelig uenighed, skyldig at forholde mig i overensstemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
