Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - III. Det ethiske verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4*27
pædagogik. Jeg holder elet for forfeilet at ville beskytte et barn
mod visse sædelige farer ved en altfor direkte „sund" indvielse i
samtlige livets mystiske forhold. Den moralske hygiæne forlanger
paa det omraade, jeg her sigter til, en vis respektfuld skyhed.
Men samme barn maa uden betænkning kunne føres i en.
skulptureller malerisamling og der æsthetisk frydes over det, den moralske
følelse drager slør over. — Mennesket maa ikke ligesom slæbe
med sig en last af moralistisk humør. Det sætter hans væsen en
grad ned i menneskelighed. At handle moralsk er — jeg
gjentager det — ikke det fuldkomne; det er bare en god begyndelse
dertil. Det fuldkomne var en menneskehed, hvor det moralsk
rigtige levesæt var en stille selvfølgelighed, den sikre basis paa
hvilken mennesket syslede med at virkeliggjøre sine naturlige
anlæg. Lidt vovet, men udsprunget af en fin grundfølelse er det ord
af Nietzsche. Sich einer Unmoralität schämen, das ist eine Stufe
auf der Treppe, an deren Ende man sich auch seiner Moralität
schämt. Forstaar vi nu med hvilken ret der kan tales om riget
„jenseits von gut und böse?" Det er kun drømmeren som flytter
for godt ind i hint rige; men det er fanatikeren som er blind
for det.
I livets virkelighed har gjennemgaaende de 2 riger, pligtens
og den æsthetiske idealitets rige, fælles grænser. Den skjønne
handling er den der i sin virkning stifter gavn, under sin udførelse
forædler karakteren. Og dette bliver i vor verdenstheori
betegnelsen paa menneskets dobbeltmaal: at stifte gavn og udvikle en
ædel personlighed.
Denne dom kan, mener jeg gjøre krav paa videnskabelig
gyldighed. Dens indhold er laant fra erfaringen. Erfaringsmæssig
har ingen øvet æsthetiske anlæg og handlet moralsk uden at have
fundet, at deri falder hans holdning mest harmonisk sammen med
det almene; at deri har hans .menneskelige liv sin høieste form.
Ethiken omslutter begge disse værdier baade den ene og den
anden. Virkelighedens alvor bringer mennesket uophørlig paany i
moralske situationer, men ved siden deraf inviterer livet til
æsthetiske sysler af mangfoldigste art. Hver har saaledes sine
blomster han kan stille i sin dagligstue. Efter som han vanvyrder
eller pleier dem vil han være menneske til. Der er i livet talløse
maader at lægge sand menneskelighed ind i tilværelsen paa.
Enhver har sin kreds af slegt og bekjendte, enhver sit virke. Der vil
stiftes gavn, der vil øves skjønhed. Der er i livet liv og i hver
gjerning selv til dagligdags muligheder for at hefte dette dobbelt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
