Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Erdmann: Tolstoj og kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435*
altsaa et indfald, som sjelden opmuntrer til efterligning; ti en
original idé bliver udvandet, bleg og margløs, naar den efterabes.
Man giver ikke love for kunsten som for samfundet. Kunsten
er noget ganske andet. Det er kun de tyske pedanter, som
indbilder sig, at et født skolelys eller en lærd professor kan sige
os, hvorledes en digter bør digte. Lad dem nøie sig med at
analysere geniet, kunstverkets genesis, dets sammenhæng med
forfatterens liv, omgivelser og tid, — lad dem anvende sit krudt paa
spørgsmaalet om kunstverkets historie og kunstnerens psykologi,
men lad det andet være.
Og saa — det moralske. Forholdet mellem moral og
æstetik har altid givet anledning til mange misforstaaelser, mange og
hede debatter. Ofte bestemmes en forskers vurdering af et
kunstverks gehalt mindre af dets æstetiske end af dets moralske
fortjenester. Dersom disse fortjenester falder sammen, er dommen
let; hvis ikke, bliver den partisk. Der findes intet omraade,
hvor subjektive sympatier og antipatier og partiske slutninger
burde være saa ukjendte som i æstetikens frie republik, og dog
er der vel intetsteds, hvor partiskheden og de personlige følelser
spiller en saa dominerende rolle. Det er et sørgeligt faktum, —
men et faktum, som berettiger kunstnerens foragtelige skuldertræk,
naar han læser en kritikers visdomsord.
Hermed er ikke sagt, at moralen bliver en fremmed i
æstetikens verden. Man har ofte — og af gode grunde — gjort sig
lystig over det gamle dogme om det sande, det gode og det
skjønne. Men, naar man vil forstaa det rigtig, saa indeholder
heller ikke det noget saa urimeligt. Og alligevel har man vanskelig
for at tillempe det, selv naar det gjælder store og klassiske
ver-ker, hvis man ikke fortolker det saaledes, at geniets produkt
altid indeholder et vist kvantum sandt, godt og skjønt forenede, saa
at de tre begreber ikke er absolute, men relative, at, som Taine
siger: le vice et la vertu sont des vroduits comme le vitriol et le
sucre.
Dette er en farlig sætning, men en sætning, som ikke maa
glemmes. Det forholder sig nok saa, at moralbegreberne, ligesom
begreberne om det skjønne veksler med de forskjellige tider,
folkeslag og kulturtrin Det er idetmindste et faktum, som maa tages
med i beregningen.
Naar det gjælder at dømme eller at fordømme en periodes
litteratur og kunst, er det ens pligt at tage hensyn just til disse
faktorer. Æstetiske diskussioner har det gode med sig, at de renser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
