Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Erdmann: Tolstoj og kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436*
og klarer begreberne, at de giver nye synspunkter, at de opdager
eller maner til søgen efter nye omraader, hvor nyt land for
kunsten kan erobres, — men de stifter ingen nye love, de omdanner
ikke smagen. For at magte dette kræves, at hele miliøet, hele
den aandelige atmosfære omformes, og hvem magter en saadan
kraftanstrengelse? Ialfald ikke æstetikeren, — og allermindst
den æstetiker, som i pressen behager sig i at mestre andres verker.
Interessant bliver det dog altid at høre en genial mands eller
en stor personligheds funderinger over tidens spørgsmaal, saaledes
ogsaa over tidens kunst og litteratur. Naar manden ovenikjøbet
heder Tolstoj, som paa én gang er et geni og en personlighed, saa
øges interessen. Men nogen reformerende betydning kan man dog
knapt tillægge hans bog: Hvad er kunsten?
Bogen er det naturlige resultat af Tolstojs verdensanskuelse,
naar denne overflyttes paa det æstetiske omraade. Men den viser
tillige, hvor vanskeligt det er at forene moral og æstetik, og hvor
let det er at fælde værdiløse domme i kunstspørgsmaal, naar man
ensidig støtter sig paa moralens kodeks. Den røber endelig de samme
utopiske drømme, som hele Tolstojs vakre, men upraktiske
livsfilosofi. Ti man sige, hvad man vil, Tolstoj, som er saa praktisk,
at han ønsker at gjøre ethvert individ til et menneske for sig, —
et, menneske, som er sin egen skrædder, skomager, bygmester
o. s. v. —, Tolstoj er og bliver som samfundsreformator — skald,
digter, en teoretiker, som ikke kan virkeliggjøre et eneste af sine
idealer. Men trods dette er han en type af ganske særegen
skjønhed og en sublim karakter. Han magter ikke at gjøre lære og
liv til et harmonisk kunstverk, men formaar dog at udsaa frø
til nye idéer. Og det er allerede meget.
I fjorten aar har den russiske grubler gaaet der borte paa
sit gods og tænkt og tænkt paa kunsten. Mange gange har et
mere eller mindre færdigt udkast flydt af hans pen, — udkast som
skulde præcisere forfatterens æstetiske standpunkt, men først nu
har han magtet at fremlægge det samlede resultat paa tryk.
Han er en aaben fiende af den kunst og litteratur, som er paa
moden. Han vil gjøre den om fra grunden af, men kun ved, at
samfundet og alt det andet først maa opbygges paa nyt, at
videnskaben samtidig bør omdannes; ti han siger, at videnskab og kunst
staar i samme nære forbindelse som lunger og hjerte. Hermed
bliver hans kunstlære kun en fortsættelse af hans samfunds- og
religionslære, en konsekvent følge af hans der nedlagte idéer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
