Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helene Dickmar: „Min gamle onkel“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447*
For onkel Waldemar skulde egentlig have været gartner. Ja,
ikke fra først af. Da skulde han naturligvis som alle børn af hans
stand, studere. Men læsningen var for anstrengende for hans
hoved — saa sagde vor mor. Da han havde faaet saamegen skjænd
og saamegen bank for sine daarlige karakterer — paa skolen ude
og af den strenge bedstefader hjemme — at han var bleven
ganske skjælvende og forsagt, var han endelig bleven puttet over i den
foragtelige sfære, der kaldes „den praktiske" for at uddannes som
gartner.
Men „det praktiske" laa nok hellerikke for onkel Waldemar.
Han blev ialfald aldrig gartner.
Men udenfor svalen fandtes der dog altid velstelte rabatter
med alleslags brogede blomster i en vis malerisk uorden. Og om
stolper og rækverk snoede sig pralbønner med sine høirøde
blomster og konvolvler i mange line farver indimellem den grønne
klematis. Og i det lille skumle, ubrugte kjøkken ved siden af hans
værelse, der stod der foran vinduet og paa bænker langt indover
gulvet række efter række af smaa, rare aflæggere under klokker
af itubrukne vinglas. Eller større hensygnede planter, der ventede
paa „bedre tider". Altsammen gaver fra gartneren paa den store
gaard i nærheden, som var hans gode ven og raadgiver i slige
sager.
Inde i selve værelset var der lavt til loftet, og tapetet paa
væggene var langtfra nyt, men vi syntes nu alligevel, det var som
i en feverden. I hjørnerne og frem paa gulvet stod grønne
planter paa kunstig sammensatte naturstativer med furukongler, mose og
granlav. I vinduerne blomstrede efter aarstiden geranier, nellik og
mange andre slags vekster med latinske navne paa træplader stukne
ned i blomsterpotten. Fra smaa hylder paa væggene faldt
slyngplanter graciøst nedover og slyngede sine hængler som naturlige
rammer om de gamle atblegede daguerrotypier af bedstefar og
bedstemor som unge, eller strakte sig henover de to billeder i glas
og ramme, der hang over den gamle grønsorte damaskes sofa paa
den ene langvæg.
Disse billeder var værelsets kunstneriske pryd. Det ene var
kulørt og forestillede Kronborg slot med den blaa sø udenfor, de
mange hvide seilskibe og Helsingørs mange og meget brogetfarvede
smaa huse og hustage i forgrunden, — en erindring fra
dengang onkel Waldemar laa i Helsingør for at lære gartneri. Det
andet var et. gammelt kobberstik: Mozart i Wien. Mozart med
paryk og kalvekryds ved det gammeldagse taffelformige piano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
