Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oda Olberg: Luccheni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459*
har begaaet nogen forbrydelse og sandsynligvis aldrig vil komme
til at gjøre det. Men paafør disse mennesker visse teorier, mod
hvilke i regelen fornuften og nedarvede instinkter gjør oprør, let
dem tilegnelsen af disse teorier, idet man krænker deres tro
paa retfærdighed i livet og samfundet, og tøi saa til den
saaledes givne indre forbrydelsesmulighed den ydre leilighed, —
og man skal se den „ulykkelige blive skyldig", — angerløs
skyldig som Luccheni, og for denne skyld kan ingen fritage dem,
dersom ordet idetheletaget skal vedblive at have nogen betydning.
Men ogsaa bortseet herfra var den grundtanke, hvorpaa
defensoratet var bygget, uantagelig; en partiel utilregnelighed lader
sig efter nu gjældende ret ikke aflede af den økonomiske stilling
og det sociale miliø, hvor forbryderen er opvokset. Det vidste
ingen bedre end forsvareren, Moriaud, selv. Han kunde ikke
procedere paa frikjendelse, og saa vilde han forklare, psykologisk
begrunde. Og han har forklaret og begrundet, og af sin
forsvarstale gjort et anklagedokument, som var mere knusende end
statsadvokatens ord. Han har oprullet for os dette under en
forbandelse modtagne og fødte liv, og ud fra denne kjendsgjerning ladet
os forstaa, hvorfor det maatte eller dog kunde ende i fængslet.
Under forhøret havde Luccheni paa spørgsmaalet om, hvad der
havde drevet ham til at dræbe keiserinden, svaret: La misere; og
da man i løbet af forhandlingerne indtrængende opfordrede ham
til at nævne medskyldige, vendte han sig med en uvilkaarlig
bevægelse af utaalmodighed mod publikum: ces messieiirs-la sont mes
complices. Ved den første paastand bevægede han sig i en tillært
rolle, den anden var et tilfældigt udtryk for utaalmodighed; men i
begge var der en dybere betydning, end han selv vidste.
Fattigdommen var jo skyld i, at han idetheletaget kom til verden; ti
fattigdommen udleverede det halvvoksne pigebarn til hendes husbond,
den samme fattigdom, som trofast fulgte ham gjennem livet.
Forføreren driver moderen til Paris, hvor hun føder barnet, efterlader
det i hittebarnshospitalet og overlader til samfundet at gjøre godt
igjen mod barnet, hvad forældrene har forbrudt mod det. Paris
har nok af forældreløse børn selv og vil ikke have hittebarnet.
Saa optager — nødtvunget — waisenhuset i Parma det;
waisenhuset overgiver det indtil dets syvende aar til pleieforældre mod en
maanedlig betaling af 8 frs., en sum, som efter det ottende aar
synker til 5 frs. Sytten aar gammel kommer han i tjeneste,
arbeider snart her, snart der, bliver senere • soldat og begynder derefter
et vandreliv, som ender i Genf; selv i udlandet forfølges han af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
