Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Cesare Lombroso: Lucchenis forbrydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463*
Äf betydning er ogsaa den underlige tilstaaelse, at hun ikke havde
myrdet Crispi, fordi Crispi var en tyv. Det viser den fuldstændige
mangel paa sedelighedsfølelse hos anarkisten, der i selve forbrydelsens
begreb finder ligesom et broderskabets baand. Da man spurgte
Luccheni, om han tidligere havde udgydt blod, svarte han, at han
aldrig havde havt med retten at gjøre, ikke engang som vidne,
hvad der efter undersøgelsen ogsaa viste sig at være rigtigt; han
havde ogsaa denne gang kun handlet for idéen.
Luigi Luccheni er af middels høide, 1 meter 63 centimeter,
mørk af farve, har graa, tilslørede øine, sterke, buede bryn, tykt
haar, kraftig kjæve, lav pande, paafaldende lidet hoved. Han
besidder altsaa en hel del af de for epileptikere og rene forbrydere
eiendommelige kjendemerker. Derimod viser grafologien og
navnlig de paa lians skrift i de sidste aar gjorte iagttagelser os et
blødt, kvindeagtigt gemyt af ringe karakterstyrke; meget smaa
bogstaver, som jeg har kunnet se af et brev, dr. Guerini har overladt
mig. Denne skrift kontrasterer ikke blot med Lucchenis
forbryder-fysiognomi, med hans udaad og hans opførsel efter mordet, men
ogsaa med haandskriften i hans til den neapolitanske avis stilede
brev, som i sine kjæmpebogstaver viser karakteristiske
kjendemerker paa forbrydersk forfængelighed. Nu,— disse bogstaver, som vi
gjenfinder næsten magen til i Caserios skrift, og som ogsaa lader
sig paavise hos general Rochas morder, har jeg oftere bemerket hos
epileptikere og hysterikere; de staar i forhold til en
„dobbeltpersonlighed", som er eiendommelig for denne sygdom, og som
kundgiver sig eller ikke kundgiver sig, alt eftersom den syge staar
under indflydelse af sin lidelse eller for øieblikket ikke ligger under
for den. I første tilfælde optager epileptikerne, som jeg har
paa-vist i ..Lovbryderen", en hel side med sin underskrift, mens deres
normale skrift er mindre end den gjennemsnitlige. Denne
dobbeltpersonlighed, som viser sig i Lucchenis haandskrift, er ogsaa ellers
paaviselig hos ham. Vi har seet, at han var venlig og elskværdig
mod børnene, en god tjener, rede til at hjælpe sine
arbeidskamerater, en god soldat,— og at han endog udmerkede sig i regimentet;
men kort tid, efterat han var kommet i tjeneste hos sin kaptein,
bekjendte han sig pludselig til de vildeste anarkistiske anskuelser
og bad saa igjen senere, skjønt han var anarkist, sin herre om
at tage ham til sig igjen. Disse modsigelser fuldstændiggjør
hysterikerens og epileptikerens billede.
Luccheni stadfæster altsaa, hvad jeg har forsøgt at bevise i
,,Den politiske forbryder’, at den hyppigste aarsag til disse impul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
