Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra udlandets literatur - A. von Ende: Har Amerika en national litteratur?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469*
holde er et martyrium for fintfølende, fintorganiserede naturer. Edgar
Allan Poes lidelseshistorie er ikke enestaaende. Ogsaa Sidney
Lainer gik tilgrunde paa denne kamp, førend hans talent havde fuldt
udviklet sig.
Den eneste efterklassiske digter i Amerika, som med suveræn
selvfølgelighed har værget om sin personligheds ret, og som uhindret
har udviklet sin kjæmpemæssige individualitet, er Walt Whitmann.
Med storslaaet oprindelighed optraadte han i dette folk, som altid
skjeler ængstelig til sin nabo, og vovede at leve sit liv; en Diogenes,
og Epikurs, en kosmopolits og en patriots liv, — og at synge sine
sange, i hvis frit flydende rytmer han gav udtryk for sin altomfattende
kjærlighed til verden og menneskene. Denne kjærlighed til det
største som det mindste af levende væsener, denne kjærlighed, som ikke
kjendte hverken religions- eller rangsforskjel, var en aaben protest
mod puritanismen, og det varede længe, førend den amerikanske
kritik kunde forsone sig med denne uvante fremtoning. Den har dog
tilslut gjort det og indrømmer ham nu ærespladsen paa det
amerikanske Parnas, som længe blev ham forholdt af formelle og sedelige
grunde. Det kan hænde, at Walt Whitmann’s poetiske betydning ofte
overvurderes, da hans ofte til det smagløse grænsende foragt for
formen stedse skjæmmer hans verkers kunstværdi. Men som Amerikas
individuelleste og tillige naturegteste digteriske personlighed er han
dog en merkepæl o: I Walt Whitmann ser det unge litterære
Amerika legemliggjørelsen af den amerikauske frihedstanke, som
republikens fædre nedlagde i unionsforfatningen, men som sønnerne først for
alvor gjorde til virkelighed. Og dette stempler Whitmann til en
størrelse, som man for fremtiden maa i’egne med.
Whitmann var den aandelige fører, det litterære Amerika trængte;
paa hans eksempel kunde det hæve sig. Hans ideale patriotisme
aabnede dem en ny verden. Endnu er der ikke gaaet et decennium siden
hans død, og allerede spirer den sæd, han har udstrøet. I den nyeste
amerikanske poesi gaar der aand af hans aand; gjennem enkelte af
de nyeste romaner gaar der et individuelt drag, som man hidtil
savnede i efterklassikernes verker. Det er en aandelig regeneration, som
er i anmarsch; og denne regeneration betyder seier over den stive,
pedantiske puritanisme og assimilation af det nye og uvanlige, som
vokser ude i verden. Det er en Herknlesopgave; men det yngste
Amerika har erkjendt, at man ikke evig kan tære paa kolonialtraditioner,
og i det tyvende aarhundrede vil det nok vise sig sin opgave voksen.
A. von Ende (New-York).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
