Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Fra Oxford
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Oxford.
Julen 1898.
Hr. "Gerhard Gran!
Lidt causerie ønskede De, som redaktør af „Samtiden", at
have fra denne engelske universitetsby. Men, jeg kan ikke snakke,
sa’ gutten, og ikke synge heller. Det er ikke min genre.
Jeg kan skrive brev. Og det vil jeg gjøre. Skrive et brev til
Dem vil jeg. Saa gjør De med det som De vil. Læs brevet selv,
og tag mod det, som kom det uopfordret, ens ærind for at
fortælle noget til Dem. Kanske det kan interessere. Jeg skulde
være glad til. Yil De saa, saa riv brevet istykker. (Der er altfor
meget skrevet som ikke er revet istykker.) Eller skulde De
foretrække at gjemme det kanske? Holde paa det, til den dag der
bliver spørgsmaal om alt, der vedrører en stor mand. Isaafald —
mist det ikke! De skal nemlig i brevet faa høre om en berømt
mand, om Max Muller.
Vi husker denne lærde, som nu for en 10 aars tid siden
besøgte Kristiania sammen med andre medlemmer af aarets
oriental-istkongres. Hans aandfulde populærvidenskabelige arbeider i
religionshistorien havde gjort hans navn vel kjendt i Norge. Man
hilste i ham maaske kongressens mest distingverede personlighed.
Paa katedret i universitetet overraskede han. Han tog
kongres-arbeidet fra en side, som talte mere til gemyttet end man var vant
til, eller kanske ventede. Ikke uden et vist stænk af ironi talte
han om den megen reisen, der voldte søvnløse nætter og søvnige
dage. Saa talte han i jevne, simple ord om den sag han havde
fore. Nogle raske træk hentede fra øster og vester forklarede
overskuelig, hvor vi mennesker saa omtrentlig var i vort stræv med
at rede ud dette spørgsmaal med de sammenlignede religioner.
Var man i academie française? Og var det Renan som stod og
talte for en gangs skyld i den norske universitetssal?
Max Miiller hentydede bl. a. til et større arbeide han havde
fore: en udgave af østerlandenes hellige texter. Siden den tid er
meget trykt, og det er denne professor ved Taylorian institut i
Oxford, som leder foretagendet. Han har herved og ved tidligere
arbeider gjort sit fag saa store tjenester, at man er stemt for at
overse det, naar han i senere tid har offentliggjort verker, hvor
han har taget opgaven for let. Hos os kanske vil Max Mullers
navn i det sidste mest erindres paa grund af den rolle han har
spillet ved afholdelsen af de to religionsvidenskabelige kongresser
i Chicago og i Stockholm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
