Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Fra Oxford
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Vær imidlertid ikke for sikker, at De her har traaden for
festen! I Oxford gaar der sagn om en oprindelse der knytter
festen til byen selv, til Queen s college i Oxford nemlig.
Queens college er meget gammelt. Under Philippa, Edward
III’s dronning, blev det grundet, ved hendes kapellan, i 1340.
Bygningerne er nyere, fra 18de aarhundrede. Men colleget selv er
meget ærværdigt. Wicleff har været medlem af det, Den sorte
prins og Henrik V ligesaa. Det særkjender sig ved flere gamle
bestemmelser det har beholdt. Efter grundlæggerens ønske skal det
Tindgaaes at kapellets klokke benyttes til andet end hellig brug.
En trompet melder derfor naar dinner skal nydes. Det er vel en
500 aar siden, at en scholarius af nævnte college vandrede om i
Shotover skov nær Oxford. Det var ikke skoven han saa paa, og ikke
naturen han tænkte paa. Hans blik var begravet i Aristoteles’
ethik. Saa fordybet var han i den gamle grækers filosofi, at han
intet merkede til et vildsvin, som brød sig vei til ham. Med
aabent gab styrtede bæstet sig over ham. Da fattede mr. Cokpot —
saaledes er hans navn, hvis maleriet i collegebibliotheket er til at
stole paa — et raskt raad. Han greb fast om sin aristoteliske
ethik og jog den ind i gabet og ned i struben paa dyret:
„Grae-cum est!" sa han paa latin. Det var mere end dyret ta alte. Vor
mand var frelst.
Der er dem, som tror paa den første forklaring om
oprindelsen af festen ogsaa i Oxford, der er dem som tror paa den
anden. Andre trøster sig med at svinet smager ligegodt, hvordan
saa dets mythologi monne være, og festen er lige morsom, hvor den
saa stammer fra. Den er ogsaa virkelig ganske interessant.
Ved 5-tiden 1ste juledag havde der samlet sig en del udenfor
Queens port, alle med adgangskort i haanden. Man havde at gaa
ind i Dining Hall, hvor man dannede espalier for processionen,
som snart skulde komme. Det var en halv times tid at vente i en
rummelig sal med høit loft og perpendikulærvægge i den enkle
engelske stil. Væggene var smykket med malerier og billeder af
Queens colleges vaaben: 3 gribbe.
Forøvrig skjænker man salen selv liden opmerksomhed. Man
er for» optaget med hvad der ventes, og enhver søger plads som
bedst. Et par damer finder, de rækker ikke langt nok op til at
se som de skulde ønske; de stiger resolut op paa bænkene. Om
et øieblik er alle bænke og borde langs sidevæggene optaget. Man
strækker hals–Nu er øieblikket kommet. Et trompetstød
skingrer indover hallen gjennem porten som slaaes op. Et følge af
collegets fellows med dets chef („provsten"), skrider op mod bordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
