- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tiende aargang. 1899 /
17

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Fra Oxford

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17

øverst vecl salen. De bærer sin collegedragt, den mørke gown.
Provsten indtager præsidiet og oplæser festformelen. Den er paa
latin. Og saa underlig det kan høres, saa forekommer ordene
Dominus noster Jesus Christus deri. Det er tiltalende at se med
hvilken sikker takt læser som tilhører forholder sig ligeoverfor
denne gamle, lidt overraskende skik at nævne dette navn her. De
ved alle, at hvad der, rent ydre seet, er et stykke dramatisk spøg,
tillige har traditionens ærværdighed, er et symbol, som appellerer,
om end fjernt, til den stemning vi kalder andagt.

Ikke før er den korte formel omme, saa sætter den egentlige
procession sig i bevægelse. Paa et stort sølvbræt bærer stewarten
og 2 tjenere et vældigt vildsvinhoved. Man ser en skinnende
nakke, et par vildt fremspringende tænder, en citron plantet i
gabet, smaa engelske flag, rosmarin, baand, stilker og blade af grønt.
Forrest gaar kapelmesteren og synger solo. Det er et par vers fra
det 15de aarh. — engelsk med indstrøet latin — gaaende ud paa,
at dette er den bedste ret inden land og rige, en ære for kokken
som har lavet den, og en lyst for de gode collegebrødre som skal
spise den. Den nærværende kapelmester har en vakker, ren bas,
og leverede de 3 vers med megen virkning. Det gaar naturligvis
altsammen for en % alvor. Tonen i foredraget er monoton og
dyster, passende til denne gamle julefests halvreligiøse oprindelse.
Soloen blev fulgt af et kor af unge gutter, som efter hvert vers
afsang (paa latin) følgende refrain:

Et svinehoved bær’ jeg
Og bringer Herren tak derfor.

De 60—70 pund som hvilede paa sølvbrettet, bevægede sig
langsomt fremover. At svinehovedet blev sat ned paa bordet
ligeoverfor provsten øverst oppe, var tegnet for mængden til at storme
hen og nappe enhver det han kunde af grønt. Samler De paa
relikvier? Tror De at de hjælper noget? Kjender De nogen, som
lider af melankoli, nervøsitet eller egoisme? Tag da denne grønne
kvist De finder indlagt, og bring den i brug. Dens saga er, at
den er taget ud af trynet paa julesvinet i Queens college i 1898 af
provsten, der forærede den til en norsk gjæst ved festen.

Jeg er kommen langt bort fra det, De vist først og fremst
venter at høre om, naar jeg skriver. Men svinehovedet skal selv
bringe mig ind paa det spor, det har ledet mig bort fra. De
husker nok jeg fortalte nys om hint ursvin som døde af Aristoteles’
ethik. Det hefte var vel neppe til at læse efterpaa, kan man tro.
Men det har ikke været eneste exemplar man besad af hin filosofs

2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1899/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free