Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedwig Dohm: Nietzsche og kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Schopenhauer og Nietzsche er de fornemste og dybsindigste af
vore modstandere. Af hans søsters biografi (om hvis absolute
paalidelighed der ikke kan tviles), tør vi slutte, at Nietzsche aldrig har staaet
1 intimt forhold til kvinder. Kun i de breve, han skriver til Lou
Andreas-Salomé, klinger der noget nf et sjælefællesskab gjennem.
Men ogsaa dette forhold har, som Elisabeth Eörster beretter, kun
varet nogle faa maaneder. Hans venskabsforhold til Malwida von
Meysenburg (jeg har ikke indtryk af, at det havde sin rod dybt i
hans gemyt), havde karakteren af en ung mands ærbødige sympati for
en ældre, moderlig veninde. Hans berøring med andre kvindelige
væsener var af saa flygtig, overfladisk art, at det ikke er noget at
tale om. Men alligevel fælder han med kategorisk sikkerhed sin dom
over „kvinden i og for sig".
Da jeg læste, hvad han har skrevet om kvinden, var det, jeg
følte, smerte og dyb forbauselse. Jeg grebes med en gysen, som om
der af havets ophøiede skjønhed pludselig dukkede op en uhyre
vanskabning og skreg gjennem luften med skingre toner.
Nietzsche, den geniale gribende digter, er tillige en glødende
tænker. Hans tanker, som saa ofte med skarpe, gyldne pile rammer
fordom og overtro i hjertet, — som lig solen belyser verdener eller
stormende farer afsted som Zeus’ torden, — dette genis tanker bevæbner
sig undertiden med køller for at værge sig mod kvinderne. Var det
„Schopenhauer als Erzieher", der endnu havde magten over ham, da
han skrev „Das Weib an sich"? Eller var kvindebevægelsen ham
modbydelig, fordi den var altfor tidsmæssig, og han kun skattede og
overskattede det „utidsmæssige"? Det synes næsten saa. „Intet," siger
Lou Salomé, „er ham pøbelagtigere, ufornemmere end det vordende
og de, som bringer det vordende og det nye: det moderne menneske
og den moderne aand" — — — Muligt ogsaa, at denne store digter,
denne sjæleproteus, hvis hans sjælslidelse ikke saa tidlig havde sat en
grænse for hans tænkekraft, endnu var kommen til andre resultater i
kvindesagen. Ti han var stor tilbagekalder i striden.
Eorat man ikke skal bebreide mig, at jeg gjør mig skyldig i den
samme feil som vore modstandere, der paastaar uden at bevise, vil jeg
citere de kjernesatser, hvori Nietzsche sammenfatter, hvad kvinden vil,
og h.vad hun skal. Kvintessensen finder man i „ Jenseits von Out
uncl Böse", side 181 og 189. „Hendes første og sidste kald skal
være at føde børn" (ikke ganske nyt). „En mand, som har nogen
dybde, kan kun tænke orientalsk om kvinden . . . Han maa opfatte
kvinden som besiddelse, som ren eiendom, som noget, der er
forudbestemt til at tjene . . . Han maa heri stille sig paa standpunktet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
