Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedwig Dohm: Nietzsche og kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Asiens uhyre fornuft." Og et andet sted: „De asiatiske tænkere har
den eneste rigtige opfatning af kvinden." — Nietzsche plæderer efter
Schopenhauers og Napoleons berømte mønstre for haremet! — Denne
oppyntede haremsvare — resultatet af den mandlige opdragelse og
„Asiens uhyre fornuft"— er altsaa kvindelighedens ideal. — Og
enkebrændingen hører ogsaa dertil. Tror Nietzsche virkelig, at haremskvinden
er den „bue, hvis pile sigter paa overmennesket?" Eller mere ligetil
udtrykt: at hun er den mest skikkede barneføderske for overmennesket?
Og arven?
Men kanske udfinder det fiffige hoved (naturligvis et mandligt) en
fysiologisk lov, ifølge hvilken -kvindens låve, altfor menneskelige,
egenskaber kun gaar i arv til døtrene. En saadan paastand vilde ikke være
mere overraskende end mangen anden spøg, som vore modstandere
bringer tiltorvs.
„Entweiblichung", kalder Nietzsche, „das täppische und entrüstete
Zusammensuchen des Sklavenkaften und Leibeigenen, das die Stellung
des Weibes in der bisherigen Ordnung der Gresellschaft an sich
ge-habt hat und noch hat. Als ob Sklaven ein Gegenargument und nicht
vielmehr eine Bedingung jeder höheren Kultur ist." Maaske. Era
slaveeierens standpunkt ganske vist. Men slaverne? Kan man
fortænke dem i, om de tænker anderledes herom?
Kvinden skal være ren eiendom. Hun vil ikke. Jeg kan ikke
finde,’ at hun — som Nietzsche mener — skulde skamme sig saa
meget over denne uhyre dumhed. Manden vil vel heller ikke saa
gjerne være eunuker, — og dog hører ogsaa eunuken til haremet
(sandsynligvis ifølge Asiens uhyre fornuft).
Der gives ogsaa hos os kvinder, som er ren eiendom, ikke for
én, men for alle mænd. Navnet paa deres harem forbigaar jeg; det
klinger ilde, naar kvinder bruger grove ord. Men det er min mening:
D e n er ikke herre, som vil have slaver.
Hendes første og sidste kald skal være: at føde børn.
Hvormange? Gjennemsnitsantallet af børn i en tysk familje beløber sig,
saavidt jeg ved, til fire. Antager vi, at kvinden i de otte
svangerskabs-maaneder (de første fire uger kommer ikke i betragtning) og seks
uger efter fødselen bør være fri for ethvert arbeide, (at det ikke sker
i virkeligheden, behøver ikke at omtales), saa vilde hendes
skaansels-tid beløbe sig til omtrent tre aar. — Eller skal hun hvert aar skjænke
sin egteherre et barn? Er han med glæde beredt til at forsørge og
. opdrage standsmæssig de tyve børn? Neppe. Føder da haremsdamerne
saa svært mange børn?
Jeg ved ikke, om det er hos Schopenhauer eller andetsteds, jeg
har læst, at en kvinde over firti aar som en overflødig ballast i sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
