Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedwig Dohm: Nietzsche og kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
sine erfaringer om mænd tiltorvs, ogsaa da komme blottelser for dagen,
der neppe vilde bidrage til Europas forskjønnelse?
Kvinden skal ikke emancipere sig, ellers mister hun instinktet
for den vei, hun skal gaa for sikkert at komme til maalet (til
herredømme over manden). At ville kappes med manden i intelligens
istedetfor at seire i tugt og fin, listig ydmyghed, at ville negte
manden, „at kvinden lig et underligt vildt, ofte behageligt husdyr maa
forsørges, beskyttes, skaanes," anser han for hendes største dumhed.
Nietzsche-Macchiavelli giver kvinden raad, som følger af hans
opfatning af hende. Ve den kvinde, som ikke lyver! Det er det, det
gaar ud paa. Erisk og freidig narre manden op i stry, dreie kappen
efter vinden. „Kvindens største kunst er løgn, hendes største opgave
er skin og skjønhed. Lad os tilstaa det; vi mænd ærer og elsker
netop denne kunst og dette instinkt hos kvinden." Meget etisk af
manden kan jeg ikke netop finde dette; heller ikke klæder vel
fromheden, uden hvilken kvinden skal være latterlig og modbydelig, sig i
løgn og bedrag. „Manden gjør sig et billede af kvinden, og kvinden
danner sig efter dette billede." Hvorledes? Kvinden skulde altsaa
ikke efter naturen og Guds bestemmelse være saaledes, som Nietzsche
karakteriserer hende? Fuld af løgn og. bedrag, fiende af enhver
sandhed, fuld af listig ydmyghed, rovdyragtig o. s. v. ? Kan der
tænkes et sterkere bevis for den moderne kvindebevægelse end denne
Nietzsches mening?
Nei, kvinden skal ikke lyve og bedrage, det skjønne skin skal
ikke være hendes livs hensigt. Tvertimod skal kvinden vænne sig af
med de af Nietzsche lovpriste laster. At række hende haanden hertil
er et af de formaal, kvindebevægelsen stræber mod. Nietzsches
bekjæmpelse af emancipationen viser sig — ogsaa fra hans eget
standpunkt — at være en strid om pavens skjæg. Han anser det nemlig
for „et tegn paa dumhed at benegte den afgrundsdybe antagonisme
(mellem mand og kvinde) og nødvendigheden af en evig fiendtlig
spænding. — — De samme affekter hos mand og kvinde er dog
forskjellige i tempo. Derfor vil de aldrig ophøre at misforstaa hinanden."
Da de altsaa fra begyndelsen af aldrig har forstaaet hinanden og aldrig
vil komme til at forstaa hinanden, saa turde neppe virkeliggjørelsen
af det moderne kvindeideal blive istand til at uddybe kløften mellem
kjønnene.
„Der gives saa mange morgenrøder, som endnu ikke har lyst,"
siger Nietzsche. Ak ja, og heller ikke for ham. — — — I sine
aforismer leverer han mange glødelys, som vilde være en pryd i
enhver anti-kvindesagsmands album. Den bekjendteste: „Gaar du til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
